Den sidste livshistorie….

Den sidste livshistorie der endnu ikke er bragt i et eneste medie  nogensinde i hele landet.

Jean Arthur Ascher, Danmarks endnu nulevende  gøgler af folk og Guds nåde fylder i dag 70 år.

Historien om en lille halv forvirret, skizofren, genert ung dreng, som trods en alene tilværelse som enebarn med sin noget løs på tråden søde mor og totalt ukendte far, voksede op på Amager, gik til danse undervisning, bliver spejder og patruljefører, flygter hjemmefra som 15 årig, og 3 uger senere returneret af det østrigske politi. På kostskole, mellemskoleeksamen og så ud at sejle på verdenshavene. 4 år senere chefkok på en af AP.Møllers store tankskibe og en halv dusin skibe senere, Brønshøj vandrehjem, Cafeteria i København og Hotel Aviv i Colbiørnsens gade som jødisk kok, ansættes han på Danmarks første kommunistiske byggelegeplads, hvor man 9 måneder senere smides ud p.g.a. usolidaritet, men nu er han blevet trappevasker, rengørings assistent, grafiker med firmaet Teletryk, musikterapeut under statens åndssvageforsorg, arbejdende for politiets ungdomsklubber og selvstændig vognmand med firmaet Teletrans, Danmarks først selvstændige vognmand med egen mobiltelefon, året er 1974. I 1976 rejser han til Amerika hvor man påbegynder et livslangt studie af The Urantia Book. Urantia Bogen er den seneste epokegørende åbenbarings præsentation af sandheden til de jordiske væsener på Urantia (Jorden). Den harmonisere filosofi, kosmologi og religion så det står i et rimeligt forhold til den intellektuelle og kulturelle udvikling i en tidsalder med hastige videnskabelige fremskridt.
Bogens mission er at bringe alle folk på jorden forhøjet kendskab til Jesus, og samtidig fortrænge den traditionelle teologiske religion om Jesus med en ny dynamiske, levende fortolkning. Denne beretning i bogen er den mest detaljeret der i dag findes på kloden om  Jesu af Nazaret og hans liv og lære. Urantia Bogen delagtiggør læseren i filosofi, kosmologi & åndelig inspiration af universal værdi. Den beretter om en dybt og inderlig kundskab og kosmologi i relation til universernes univers og hvad der eksistere i kosmisk virkelighed. Jordens tilblivelse og menneskets udvikling findes ikke bedre beskrevet end i de mange hundrede sider ud af 2100. Dette værk burde efter Jeans begrebsforståelse udbredes  i et langt større perspektiv end det han selv vedvarende er i gang med.

Få år senere starter han i samarbejde med forfatteren og turistguiden Gitta Bechshøft verdens første og eneste ethjulet cykel cirkus, som 3 måneder senere har deres første forestilling for Dansk Cyklistforbund, hvor de i midten af 50.000 2 hjulere optræder med ChangHigh cirkus. Herfra accellerede indkøbene af ethjulede cykler i alle størrelser og modeller og med offentlige optrædener hver weekend ved Storkespringvandet, begynder de betalte job  at komme ind i en flydende strøm gennem de næste 20 år.

Cirkusset optræder med snesevis af ethjulede børneartister som udfører halsbrækkende numre mange meter over jorden, med ild og meget andet. Jean eller Chango som hans gøglernavn nu er, styre, kommunikere, dirigere, fortæller, snakker. råber og optræder med en sådan iver og kærlighed at der igennem en lang årrække ikke var et eneste marked, skole, byfest, festival  og begivenhed som ikke havde lyst til at booke truppen. I slutningen af 80erne, rejser  de til Israel, hvor de i de næste 3 vinterhalvår, optræder på natklubber, bordeller og gågader  i Jerusalem og Eilat til stor morskab for  arabere og jøder uden forskel.

Sommerhalvåret bruges blandt andet til deltagelse i store Europæiske festivaler i Tyskland, England, Sverige, Norge og andre steder, et dusin TV stationer fra mange lande har gennem årene, filmet forestillingerne og  på denne måde repræsenterede cirkusset Danmark i udlandet, hvor Jean sammen med børnene optrådte med kunsten at gøre alt på et hjul hvad alle andre gør på 2 ben.

Jean er autodidaktisk og kan med lidt god vilje lære sig hvad han har lyst til relativt hurtigt og mens cirkusset således udvikler sig gennem firserne, halvfemserne og frem mod  årtusinde skiftet , arbejder han   parallelt som kok, musikterapeut, vognmand, grafiker og som gadegøgler og cirkus direktør.

Efter årtusindeskiftet helliger har sig udelukkende til Urantia bogens oversættelse til Dansk og sin fortsættelse som gøgler af folk og Guds nåede i det nu berømte, berygtet, forbrændte og beskidte cirkus.

Fyens Stiftstidende bringer i anledning af milleniumet en stor artikel om Jean som en af Fyens 20 mest interessante personer, herunder præsenteres Urantia Bogen for første gang for det danske folk.

  1. december 2014 offentliggør selv samme avis, en leder og kronik, forfatter og inspireret af Jeans arbejde med Urantia bogen. Et Næstekærligheds budskab til det danske folk fra ham selv og Gud.

Gennem de sidste 8 år har avataren Yman Juran, opereret og optrådt i verdens største  virtuelle verden, Second Life, eller blot SL. Her har Jean skabt verdens første og mest avanceret virtuelle levende  cirkus gruppe, The ChangHigh Sisters Fireshow of Light, Life & Love….Så når mørket falder på de lange vinter aftener, teleportere Yman ind i cyberspace, hvor hun som rejsende cirkus artist og ilddanser optræder over alt  hvor der er brug for hende og hendes 2 samarbejdende ilddansere. Med roterende trapetser, dansende på gående elefanter eller på høj stram ildline, rullende kugler eller sågar ethjulede cykler, med brændende fakler i hænderne og ildstang i munden åbner de enten Statens museum for virtuel kunst, Støtte arrangementer for Afrika, Japan, Haiti, Fillippinerne, Warchild, Kræftens Bekæmpelse (USA),  Udstilling for heroiske Kvinder, Præsident Barack Obamas indsættelsesfest, eller mange andre store begivenheder, festivaler overalt i enten den virkelige eller i den virtuelle verden, mens nogle af verdens bedste musikers musik streames live og med budskabet om næstekærlighed har de nu gennemført mere end 200 supershows. Google dem.

Sommeren 2011, stoppes jeans sommerferie aktiviteter for børn p.g.a. Fyns politis  forkvaklet begrebsopfattelse  af våbenloven. 124 knive og økser konfiskeres og han må ikke undervise i denne cirkusdisciplin længere. Han anklages. men gennem en yderst kompliceret og  mere end 3 års lang opslidende molboagtig  kommunikations dialog med  samtlige juridiske  embedspersoner i Justitsministeriet, Rigspolitiet og  utallige andre organer indenfor samfundet, afsluttes sagen i 2015 med at han bliver lovliggjort som Danmarks historiens først legale kniv- og øksekaster med tilladelse til at undervise alle ned til 12 år.

Jean har 2 børn. I dag  er begge voksne og klarer sig selv. Han er  ugift og lever afsondret og isoleret i udkanten af Hesbjergskoven, sammen med sine 37 høns, 11 gæs og 9 ænder, samt nogle rotter, hvor han i fred kan fordybe sig i den videre oversættelse af den sidste halvdel af Urantia Bogen, forhåbentlig de næste 30 år, eller indtil færdiggørelsen.

 

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s