Til Min Datter og hendes søn.

Til Min elskede Catjaya

Sender denne budskab til dig, med et inderligt håb om at du vil fordybe dig i essensen af forståelse og forhåbentlig opnår den erkendelse og erfaring, som er nødvendig for at vi begge kan komme videre.

Teksten er formuleret, indeholdende det vigtigste i relation til den konflikt og situation som jeg oplever, at vi er i. Dette er ikke en social psykologisk gennemgang af samtlige fakta og relevante kendsgerninger, men et koncentrat deraf.

Det er hverken en verbal skideballe eller en nedvurdering af dig som menneske, kvinde og mor. (i den rækkefølge). Men det er en yderst kortfattet indsigt i de vanskeligheder som vi mennesker altid er konfronteret med og som vi efter bedste evne og med vores kærligste egenskaber skal forsøge at løse for at komme videre, ikke kun gennem det jordiske livs trivielle besværligheder, uanset om disse er materielle eller intellektuelle, men i særdeleshed de spirituelle og åndelige udviklings niveauer som er krævet for at vi som mennesker kan udvikle os til glade, harmoniske og elskelige væsener.

Du tilbragte 24 timer her i huset, hvoraf du var fraværende fra mig i de 12 og ud af de resterende 12 timer tilbragte du de 3 med Søs og Kenan og 8 med din søn. Mentalt var du lukket, uengageret og udviste ingen særlig stor interesse for noget som helst, udover at klistre dig i forfejlet moderkærlighed klods op af din søn, overbeskyttende, regulerende og yderst bestemmende i samtlige af hans adfærdsmønstre. Disse egenskaber kan under de rette forhold været ganske fornuftige og formålstjenstlige men som de blev præsenteret her i huset var de forvirrende og helt usammenhængende, da hverken drengen eller dig selv fik lov til at være dem de normalt er. Din rolle havde karakter af social samfunds kontrollør, overvåger og dominerende (fængselsbetjent) og din søn fangen. Drengen der aldrig fik lov til at gøre noget på egen hånd, drengen som følelsesmæssigt er knyttet(fast bundet i sin uvidenhed) til dig og ikke er i stand til af egen fri vilje at kunne handle.  I virkede som et ægtepar med mere end 50 års samliv, den ene underkuende den anden som havde opgivet selvstændigheden. (Forstå det nu rigtigt).

Da du sidst lørdag eftermiddag, lidt tid inden i skulle i seng, tog Normerne (bogen) frem og jeg så den, smilede jeg indvendig, i det undertitlen hed” Den eventyrlige eventyr” og da du hentede den tilsvarende bog på mit skriveborg, hed undertitlen” Vores Største eventyr” og selvom du læste et par sider højt, midt i bogen, mens Benji tegnede og ikke udviste særlig stor interesse for hverken teksten eller billederne i bogen, (som du ikke gav nogen forklaring på), så var der en eneste særlig relevant tilkendegivelse som kom til udtryk, ved denne lille boglæsnings begivenhed.  Måske betyder den ikke ret meget for dig, du reagerede i hvert fald ikke særlig overrasket eller forbavset, eller som om at du ikke vidste bedre, havde kendskab til netop denne ikke ubetydelig begrebsopfattelse som din søn, uden den mindste tvivl eller ”uafklaret” fremsagde med en ganske bestemt tone, som en velgennemtænkt konklusion, nemlig: ”At Gud ikke eksisterede.”

Bemærkelsesværdigt er det, at han som 6 årig er fremkommet til denne konklusion, og at du som menneske, kvinde og mor ikke synes at tage særlig notits af sådan en udtalelse, for det eneste jeg  hørte dig sige var; ”Jeg har da fortalt dig om, at mennesker har forskellig opfattelser.”

Ja, menneskerne har forskellige opfattelser, men ALLE OPFATTELSER og selvopfundne koncepter er IKKE ALLE rigtige.

Utallige mennesker, vælger af egen fri vilje, ikke at forholde sig, undersøge, efterprøve, gennemtænke, forstå og bearbejde de tanker som gennemstrømmer deres sind, sjæl og personlighed og som har deres oprindelse i den guddommelige del, som er iboende i vore indre. Dette valg er frivilligt, den Højeste tvinger ingen, absolut ingen, til at relatere deres ånd, deres væsen og karakter til en guddommelig oprindelse, uagtet at dette netop er hvad mennesket ER. Skaberen, Gud har givet dig og mig og alle, inklusiv Benji, livet som en gave, til at forvalte efter bedste evne. Det er hverken Annette eller mig som har givet DIG livet, vi har ikke gjort andet end at forbinde os, sammenknytte 2 selvstændige guddommelige elementer, sammenflettet 2 DNA kæder til en NY, nemlig dig. At dette så i et jordisk billedet kaldes kønsakten og mange andre ord er ikke i dette budskab relevant.

Når du og Tom, tilsvarende har sammensmeltet jeres genetiske potentialer, til et nyt skabt væsen med et levende liv i ånden, midlertidig her på jorden, så er det en gave til jer, således som du er en gave til Annette og mig.

Denne gave er vores afkom, og som forældre er vi forpligtede til at rådgive, vejlede vores børn i deres søgen efter sandhed, skønhed, godhed og glæde. Dette er hvad dette budskab er.

Når du nu selv står som mor, så er det livsvigtig at du forholder dig til den guddommelige kærlighed som flyder gennem dit væsen, fra Tankeretteren, den guddommelige del, vores Fader har givet hver enkel af os i gave, til at hjælpe os fremad, indad og opad. Hvis mennesket nægter (fravælger) at samarbejde med dette fragment, denne guddommelige del fra Gud, så vil det ikke kunne udvikle sig i balance og harmoni (synkron) med Faderens vilje, som gennem hele vores evolutionære historie (eventyr) har været udtrykt således: ” Vær fuldkommen (perfekt), således som jeg er.” Vi fødes alle ufuldkomne (uperfekte), som nyskabte individer, enkel individualiteter med guddommelig potentiale til erfaringsmæssigt og eksperimentalt, at fuldkommengøre OS. Dette har vores Fader bestemt, men selvsamme har foræret OS, i gave, en vejleder, en kosmisk turistguide (ja, en universel guddommelige upersonlig del af sig selv), en Mysterieledsager til at hjælpe OS i vores kosmiske evolution (eventyret) mod forening og sammensmeltning med (dvs. blive en del af Gud, men stadig være dig) den Første Kilde og Center, den Eneste uforårsaget Årsag, den Universelle Fader, Guddomsabsoluttet, Den Ultimative og Den Evige Uendelige. Benji er et barn af denne Højeste og du bør efter bedste evne præsentere ham for Skaberen af universernes univers og alt hvad der heri findes. Der ville intet være, hverken i tiden eller rummet, eller udenfor såfremt den Almægtige, selveksisterende, selvopretholdende, selvstændige og selvudviklende identitet, hvis bolig både er i Paradiset (som er udenfor tid og rum), såvel som i alle bevidste levende væsener, (i tid og rum, samt i evigheden) ikke var en kosmisk realitet og universelt faktum.

For mere end 50 år siden sagde du engang til mig:” Far, jeg vil kun besøge dig, hvis du er klar i hovedet, i dit sind og ikke påvirket af noget kunstigt.” Dette ultimatum, lidt anderledes formuleret, J.)  rettede jeg mig efter.

Senere i livet sagde du: ”Far, hvorfor oversætter du ikke Urantia Bogen til dansk, så er det meget lettere at forstå den.” Dette har jeg nu gjort. Ikke for at tilfredsstille dig eller opfylde dit personlige ønske men for at hjælpe alle dem, som gennem deres liv, finder det meget svært og næsten umuligt at forstå vores elskelige Fader, som gennem sin helt egen specielle måde, metode, stil og form har valgt at frembringe det absolutte, ultimative kosmiske univers med alt hvad deri ER.

Selv har denne Skaber engang sagt: ”Jeg ER, den jeg ER.”

Vi er alle børn af denne, den Højeste og vi har et (frivilligt) ansvar, en uforpligtende forpligtigelse til at give vores erkendelse af denne kærlighed til livet, videre til dem der kommer efter os.

Døden er ikke en endestation for det individuelle liv, din identitet og personlighed, kun en forvandlings fase, en transformation til næste niveau (klasse, klode, eksistens) og det er din opgave at forvalte livets gave, på en sådan måde, at du er klar, når dagen kommer for opdatering.

Ligeledes er det din opgave, at formidle denne viden, forståelse og kundskab videre til dit afkom og alle andre som vandrer gennem livets labyrint i søgen efter forståelse, indsigt og kærlighed.

Dette er det vigtigste i dette liv. Det er ikke relevant hvorvidt vores afkom bliver socialt tilpassede funktionsdygtige individer, hvis deres sind, ånd og personlighed er i kaos.  Hvorvidt man er gadegøgler, bonderøv, social outsider eller statsminister, rigmand eller velhavende er fuldstændigt underordnet, hvis man ikke er søgende i udviklingen efter guddommelig kærlighed og praktisere denne efter bedste evne og af egen fri vilje, når man hen ad vejen finder højere erkendelse.

Derfor anmoder jeg dig om, at forholde dig til dette budskab, bære mine ydmyge ord til dit hjerte og videre til din søn, på en sådan måde, at vi alle 3 og mange andre i fællesskab kan få glæde derved.

Hvis du med baggrund i ovenstående budskab, ikke er af den opfattelse at mine ord er relevante (til at tro på) eller at forståelsen deri ikke har din interesse eller er vægtet af værdi for dig og din søn, og at du med klar bevidsthed ikke er enig heri, så må det være således.

Din jordiske far.


17 November 2016. fra Catjaya Ascher

Kære menneske

Jeg kan ikke være enig og oplever at du slet ikke kender mig.

Jeg oplever mig ikke elsket af dig.

Jeg har prøvet at forbedre vores relation i hele mit voksne liv, men har ikke oplevet at min vinkel eller min indsigt har værdi eller effekt hos dig.

Der er mangel på omsorg, fællesskab og kærlighed i vores familie.

Min søn kan være ligeså provokerende og spontan som sin morfar og udsagn om tro er ofte oppe her hjemme, og forskellige reaktioner er løbende repræsenteret.

Din tro har været stor inspiration til min tro, men min kontakt til mine tankerettere er ikke synlig for dig. Og jeg oplever ikke at du anerkender muligheden for at denne kontakt er intakt og har stor effekt på mit liv og mine gerninger. Og jeg ønsker ikke at blive prædiket for.

Jeg vil ikke gå længere i min argumentation, da jeg oplever du skriver på en måde, hvor jeg kun kan sige enig eller uenig og så afvente min fars reaktion på mig. Min erfaring er at jeg oftest er forkert i dine jordiske øjne, forblændet af din opfattelse af at være et meget åndeligt udviklet menneske modsat os andre. Jeg savner balance og udvikling hos dig i din jordiske form. Og jeg vil gerne leve med en grundlæggende oplevelse af at være et helt ok menneske med balanceret kontakt til både mit jordiske og åndelige selv. Her skal en far ikke dømme.

Dont be disappointed, I am human.

Trust god


18 November 2017

Til min elskede Datter Catjaya

Essentielt og i relation til det væsentligste i din respons, så tillad mig, uden at du hverken skal  føler dig forurettet eller prædiket for, at orientere dig om at din far elsker dig, uanset at du tilsyneladende ikke oplever  det tilsvarende. Af denne grund og flere andre relateret til hvad kærlighed egentlig er, synes at være årsagen til din forvirring og uafklarethed.

At den omsorg, fællesskab og kærlighed du ikke kan få øje på i familien ikke skyldes, at den ikke er tilstede, men beror på den kendsgerning at du ønsker at definere hvad dette skal være, frem for at forholde dig til hvad der rent praktisk, faktisk og i kosmisk virkelighed er og sker.

At du præsentere forskellige variationer af begrebsforståelse er udmærket, men  du synes at vægte alle lige ( eller er de ligegyldige), uden at forholde dig til essensen af kosmisk realitet. Menneskeskabte religioner, er som navnet angiver menneskeskabte, (man made on earth), mens åbenbaret  livsopfattelse synes at være et ukendt emne  i din bevidsthed.

At du tilsyneladende er af den overbevisning, at hvad du gør er forkert i din jordisk fars øjne og at denne (mig ) skulle være forblændet af min egen åndelige udviklet tilstand, i modsætning til dig og alle andre,  er intet andet end din egen personlige undskyldning for ikke selv at ville udvikle dig. Du skriver endda ” savner balance og udvikling hos dig i din jordiske form” – men du ser åbenbart ikke at årsagen er, at du ikke selv har engageret dig seriøst i mange år med at opløfte, udvikle, og lære om kosmiske realiteter. Så når afstanden mellem os er vokset , så skyldes dette primært at du ikke har ville engagere dig i det arbejde som jeg gennem samtlige af alle dine voksne år har været fuldtids beskæftiget med. Engang sagde du ”Når Urantia Bogen er oversat til Dansk, vil jeg læse den.” Det er den nu, men ikke engang et lille 30 sider hæfte  gider du forholde dig positivt til, uanset at dette i sig selv netop ville kunne hjælpe dig til bedre at præsentere kosmisk guddommelig sandhed for dit barn, frem for  forskellige variationer af menneskeskabte manipulerende religions opfattelser.(Som alle tilhører fortiden.)

At du  i fejlagtig misforståelse omtaler det forhold at vi mennesker har flere Tankerettere, må bero på  uvidenhed. Hvert mennesker har en særskilt, speciel del, et fragment, en individualiseret  upersonlig del  fra Skaberen af  universernes univers med alt hvad disse indeholder. Denne upersonlige del, er netop upersonlig, idet vores himmelske Fader ikke  giver nogle af sine væsener særlig forrang, alle er i et ligeværdigt forhold til Guddommen. Men når disse væsener, hvad enten dette er i tid og rum, eller i evigheden reagere på omgivelserne, så gør de netop dette ud fra deres erfaring, visdom og kærlighed, som de har opnået i deres evolutionære udvikling mod  guddommelighedens kilde. Selv mennesker handler i overensstemmelse med deres evne  og egenskaber til at implementere denne  lærdom, i relation til vores Faders vilje og i overensstemmelse hermed.

At betegne, mit sidste budskab som dømmende, og igen, at hvad jeg skriver til dig som  værende prædiken, bekræfter kun at du ikke er modtagelig for åndelig kommunikation og altså at dit forhold til din Tankeretter ikke er intakt. Hvis din jordiske far ikke engang kan skrive seriøst til sin datter og forvente at blive modtaget  med fornuft og  indsigt, hvordan skulle da din himmelske Fader, som via Tankeretteren kunne formidle indsigt og vejledning, samt rådgivning i kærlighedens måde at virke på.

Det er helt sikkert at Tankeretteren har en stor effekt på de væseners sjæl og personlighed, hos hvem de bor, men de tvinger ingen til noget som helst, men afventer  majestætisk  individets egen frie vilje til, at vælge, at ville følge Faderens vej. Husk: Det er på dine frugter at du er kendt. Ikke  vores  ord eller børn, men vores handlinger i relation til næstekærlighed.

At når du ikke ønsker at kommunikere, fordi jeg skriver på en måde, du ikke er tilfreds med, eller  rigtig forstår, eller som du i egen forventning og dømmende har besluttet er udtryk for at jeg opfatter dig forkert, så forholder du dig slet ikke til indholdet, men er udelukkende  selvoptaget og fanget i din egen  uafklaret begrebsforståelse om hvorledes en far skal reagere, respondere og være i relation til sine børn. Dette er beklageligt, uheldigt og yderst sørgmodigt. Bedre havde det været om du i egen person havde fundet min udstrakte hånd, kærlig og venlig, frem for dømmende, dominerende og  styrende. Man bliver ikke grundlæggende  ”et helt OK menneske” sådan af sig selv uden indsats, bestræbelser og  mange anstrengelser på at finde  forståelse, kundskab og visdom i ens vandring gennem denne sfæres  mystiske labyrint på sin eventyrrejse i søgen efter  Guds højere, dybere og evige kærlighed.

26 November 2016

Til Min Datter Catjaya

På forunderligste vis har du valgt ikke at responde tilbage fra sidste email og hvorvidt dette skyldes at du fastholder begrebsopfattelse fra din egen tidligere email eller hvorvidt du finder din far uegnet til at kommunikere med, ved jeg ikke. Det er dog i egen og fælles væsentlighed nødvendigt at vi fastholder kontakten, men mindre du altså er nået til en konklusion der for dig peger i modsat retning.

Det er dog forbavsende  bemærkelsesværdigt, at du, selv uden min ”råbende stemme” men med de skrevne ord forbliver tavs. Vigtigheden af lydvolumen var altså ikke det afgørende som du ellers tit har påpeget.

At indholdet i mine emails har været alvorligt, siger vel sig selv, idet disse emner er dem vi er berørt af, dem som for os er essentielle, men når du ikke af hjertet og med beslutsomhed  vælger at sende feedback, så er selv dette jo et svar. At svaret så er af en afvisende karakter er også dit valg.

Når jeg som far påpegede hvad jeg tidligere har skrevet, så var dette netop fordi at det var hvad jeg oplevede og selv om du ikke er eller var enig heri, så forandre dette ikke den kendsgerning  som er relateret til hvad der foregik.

At du gennem mere end 1 år har været tilbageholdende med besøg o.lign.  og  dømmende i næsten alt hvad jeg  arbejdede med, eller rettede du har været afstandstagende til det meste, og generelt kun været fokuseret på, at jeg skulle  understøtte dig, og selvom jeg i  samtlige alle år har tilgodeset dig i ethvert alvorligt ønske du har forelagt for mig så vælger du vedvarende at forkaste enhver  forklaring, om  rigtig mange emner, som jeg har forsøgt at  orientere dig om, og inklusiv  din og Benjis adfærd ved sidste besøg.

Det er du som menneske naturligvis i din gode ret til – ja du er endda  social realistisk nok til at påpege at familien lider af social omsorg, manglende fællesskab og kærlighed i familien, men af uforklarlig årsag så synes din email kun at udtrykke, at det er alle os andre, Kenan, Søs og undertegnede som har disse såkaldte emotionelle vanskeligheder. Du bortforklarer endda din manglende lyst til at kommunikere med, at du kun kan være enig eller uenig, afventede min reaktion. Ser du ikke at sådan en holdning er fordømmende.. ser du ikke resten af selvsamme paragraf som værende  afvisende og direkte i strid med de kendsgerninger som vi begge er bekendt med og som jeg forhåbentlig ikke behøves i dette brev at remse op. Du savner balance og ligevægt i din far, men har jeg nogensinde været ude af balance og ude af ligevægt,?? Ser du ikke at jeg siden du  fik bevidsthed har handlet fornuftigt, rationelt, og hensynsfuldt og endda med kærlighed i mange af de situationer som du har været en del af.

Du vil gerne være et helt OK menneske med balanceret kontakt til både dit jordiske og åndelige selv. Men hvis ikke din far må komme og være til hjælp, hvis ikke jeg, hvem da ? har jeg ikke gennem hele dit liv udvist omtanke, hensyn og forståelse i alle seriøse situationer, har jeg ikke  trådt til, når du kaldte, har jeg ikke været dig hver gang du havde behov derfor, har jeg ikke også støttet din mor i flere af hendes alvorlige livssituationer…..???? Men hvis du ikke ønsker din far i dit liv, uanset hvilken årsag du end kan begrunde en sådan handlig med, så er selv dette dit eget frie vilje valg og jeg vil ikke tage det fra dig.

Kig på verden, kig dig rigtig godt omkring og spørg så dig selv, hvad denne har brug for ?

Det er ikke en fornærmet datter, som følger sig tilsidesat på grund af hendes fars betragtninger ang. datterens og hendes barns adfærd. Benji har brug for en moden stærk kvinde og morfar (mormor) som kan vejlede, guide og føre det unge uerfarne sind med dets guddommelige ånd fremad, indad og opad mod  ophøjede værdier af evig gyldighed, bibringe sindet indsigt og forståelse langt udover  jordisk social pædagogik og psykologi. Forøge den verdslige bevidste viden med guddommelig forståelse og dybde, samt  udvide livserfaringens oplevelser til meget mere end fysiske tilfredsstillelser  og behageligheder og erstatte det med at undervise det spirende sind om sandhed, godhed og skønhed. Selvudvikling og selvforståelse er meget mere end Darwin, Freud og Einstein og nogle flere…. modenhed, selvkontrol og selverkendelse er værdier som hvis de i deres almene væsentlighed beherskes vil berige enhver som giver sig i kast med at søge efter det højeste, det mest absolutte, det ultimative og mest guddommelige og du kan sikkert selv sætte ord på hvad det er.

Din Far som stadig elsker både dig og din søn.

26 November fra Catjaya

Kære far

Du er ikke afskrevet som far, som jeg hører det, du hentyder til. Men jeg kan ikke acceptere din måde at kommunikere på. Det bliver utrygt. Det bliver for ekstremt og negativt.

Kh. Catjaya

Sendt fra min iPad

Midnat 26/27 November

Til Catjaya

Jamen dog stakkels lille dig..hvor må det være slemt ikke at kunne kontrollere og bestemme hvorledes din far bør kommunikere før du finder velbehag deri…

Med rette kunne man måske i et øjeblik af sarkasme sige, at  hvad du skriver er netop hvad du selv gør.

Når jeg kalder det dømmende og kontrollerende så er det jo netop fordi at du ingen ret har til at nedgøre alvorligheden og indholdet på bekostning af din manglende   motivering til at forholde dig til indholdet.
Fremfor at afslå al kommunikation pga. indholdet burde du netop relatere dig selv til dette, men at udtrykke det som ekstremt og negativt  kan kun skyldes at du ikke har åndskapaciitet til at forholde dig til indholdet  og så er det jo behageligt nemt, elegant og  yderst irrelevant at nedgøre hele brevet til 2 ord…

ikke særlig smart, klogt eller hensynsfuldt.  Men er det hvad du vil.. så værsko.. det står dig frit for at at kommunikere i et minimalistisk ord  forbrug, men bliv så ikke forbavset, når du ikke får svar ….for en ting er ganske sikkert….. der er mere end en milliard spørgsmål flere i dette univers som IKKE kan besvares med  enten ja eller nej, men som indebærer en forklaring, men når denne ikke kan gives grundet modtagerens manglende evne eller begavelse til at forholde sig til det udtrykte, så hensættes Far – datter forholdet til en præ-artikulation niveau, svarende til et 3-5 årig barn.

Så langt vil du vel ikke ned… ???? eller finder du velbehag i denne type  handlinger.???

Du behøver kun at svare med ja eller nej til denne kommunikation…..

Din Far.

22 august 2018

Hej Far
Jeg vil høre om du vil være rar at fjerne vores mail kommunikation fra din blog. Jeg synes det er vores private og følsomt. Der har givet nogle udfordringer at det er frit tilgængeligt/offentligt. 
Kærlig hilsen Catjaya

High Catjaya Dejligt at høre du er i live og engagerende i dets mange forhold.

Det er dog næppe værre end at du vel kan tackle disse udfordringer…..livet er fyldt med dem og det er netop derfor at vores kommunikation har indehold mange af dem, uden at du har taget dem op, så hvad jeg lægger på min private Yourantia Blog er offentligt og ikke noget du bør være utilfreds med.
Min liv er til skue for alle, jeg har ingen hemmeligheder som sådan og skulle der mod al forventning være nogen som med tiden finder anledning til at drøfte disse med mig, så er jeg parat til dette. Men at anmode mig om at fjerne vores debat på min offentlige blog er ikke en mulighed du har.

Jean, en som søger sandhed og visdom…..og hvis du kan bidrage med noget i denne retning lytter jeg gerne og tilpasser også mine synspunkter i en sådan retning, men en opfordring til at fjerne debatten, alene pga det private og følsomme er ikke nogen væsentlig grund. Vi må alle stå ansvarlig for hvad vi siger. til hinanden.

 

 

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s