Til Kirkeministeren Mette Bock

Til Kultur – & Kirkeminister                                                                           1.1 2017

Mette Bock

På foranledning af din kronik i Politiken lørdag 31 december 2016, vil undertegnede gerne forespørge om følgende:

Med baggrund i artiklen, men især de 2 sætninger:

Citat: ”Det eneste, der ikke står til forhandling, er evangeliet – og sådan må det være hos os protestanter.                                                                                                                                                               ”Det er i hvert fald meget uprotestantisk ikke at turde udfordre og trykprøve de rammer, der gennem samtlige 500 år har ændret sig med jævne mellemrum – trods evangeliets urørlighed.”

Der synes at være en direkte modsætning i disse to udsagn. Evangeliet er ikke til forhandling (bestemt, afgjort) og det uprotestantiske i ikke at turde udfordre og trykprøve rammerne – på trods af evangeliets urørlighed.

Det er jo netop evangeliet, dets fortolkning, doktriner som til stadighed forhindre mennesket i at finde sandhed, skønhed og næstekærligheden.

Når evangeliet prædiker:

At bibelen er Guds sande ord og at dette ikke kan ændres.                                                               Når menneskebarnet fødes i synd.                                                                                                           At Jesus er selve Gud og guds søn. Denne gud og selvsamme søn som via korsfæstelsen gennemgår døden og dette værende guds måde at formilde, tilgive (2 personer i en, selvofring), som en offergave. Ved at ofre sin søn, sig selv til forløsning af synden som han selv gav. Det såkaldte sonoffer.                                                                                                        Menneskets tilblivelse som skabt væsen, uafhængig af evolutionens udvikling.                        Kirkens egenrådige påstand om at være Gud Skaberens eneste sande repræsentant på jorden og at gudsdyrkelse skal ske i organiseret menigheder og fællessammenkomster, efter ritualer.                                                                                                                                             Doktrinen om jomfrufødsel, helvede, den enbårne (eneste fødte søn af Skaberen), begrebsopfattelsen om Faderen som en hævngerrig, vred Gud… disse og flere endnu, er alt sammen dele af evangeliet og fremstår i dagens Europa som fundamentalistisk bibel fortolkning.

Er alt dette slet ikke til debat?

Hvorledes stiller ministeren sig til disse fortolkninger, kristne kirkelige (delvise hel og halv katolske) doktriner, dekreter og egne lovregler?                                                                        Er disse emner slet ikke til debat?

Evangeliet er så absolut ikke urørligt, men bør grundlæggende ændres gennem bevidstheds forståelse, indre åndelig begrebsopfattelse. I sidste ende så er samtlige af disse doktriner, kun personlige opfattelser og kan aldrig anvendes som religiøs vejledning for andre end en selv.

Desværre viser erfaringer, at hverken folkekirkens personale, fra graver til biskop, har den mindste interesse i at ændre på bestående, og med god grund. Disse personers livs grundlag, i særdeleshed det økonomiske er jo opretholdt af staten, der som du erkender, anerkender religions frihed men ikke religions lighed. Stats religiøs finansiel understøttelse af en privilegeret gruppe af troende, er ikke, uanset teksten i grundloven, guddoms bestemt og bør som sådan ikke lovgives på denne måde. Samtlige tidligere kirkeministre har heller ikke fundet anledning til at opløfte de kirkelige dekreter og doktriner til kosmisk sandhed i overensstemmelse med Jesu budskab om at være for sin næste hvad man ønsker denne bør være for en selv.

Det klassificeres bedre som religiøs kultur diskriminering at tildele særstatus, privilegeret økonomisk sponsorat til en gruppe troende mens man forholder sig uengageret i alle andre, men som en slags kompensation giver man disse retten til eksistens i samfundet med alm. skattefradrag.

Religions dyrkelse i et samfund bør være menneskene frit stillet, når blot disse ikke udøver magt, tvang, skade, vold eller andet mod anderledes troende. Religiøse fællesskaber bør selv finansiere alle deres aktiviteter. Sælg kirkerne til dem som gerne vil tilbede den kristne kirkes gud eller bedre transformer disse huse om til sande Guds huse, hvor alle uanset tro kan dyrke tilbedelsen. Lad samtlige menighedsråd bestå af repræsentanter for flere forskellige religioner.

Dette princip, bør grundlæggende også gælde hele skolesystemet. Ideen med særskilte religiøse skoler uanset om disse er muslimske, jødiske eller kristne, bør alle kunne fungere under samme tag så at sige. Hvis du virkelig ønsker at ændre samfundets åndelige forståelse af religiøsitet, så arbejd for anerkendelse af universel kosmisk bevidsthed.  Samtlige omtalte religioner bekender sig grundlæggende alle til den samme Gud og ikke kun burde men skal kunne samarbejde i den sociale udvikling af menneskebørnenes, borgernes børns udvikling indenfor åndelig viden og forståelse. Der er intet manipulerende, indoktrinerende hjernevask forbundet med at uddanne menneskebørnene om en Universel Skaber af alt livet, lyset og den næstekærlighed som gennemstrømmer vores sind og personligheder. Kan disse religioner ikke samarbejde om sådanne tanker og lærdomme, så er de slet ikke egnet eller kvalificeret til at kalde sig en religion. Deres evne til at udbrede kærlighed til livet, med alt hvad dette indebærer, er dokumentation for deres sande væsen og natur. Selv Jesu siger, at det er på frugterne af vores arbejde at vi bekræfter vores sande kærlighed.

Guddoms opfattelse, uanset hvilken, bør i et demokratisk samfund, altid være, et individuelt spørgsmål. Staten bør tilvejebringe lige rammer for alle, (og disse behøves ikke at være af økonomisk art) men kan i sin egen natur naturligvis ikke give forrang til nogen. En stats administration kan have medlemmer som er personlige religiøse, men staten (som ikke er en personlighed) kan som sådan ikke være det. Relationen til vores Fader er altid personlig og ethvert religiøst fællesskab, kan godt samarbejde om udbredelse af en sådan individuel religiøs selvstændighed, men aldrig kan selvsamme organisation stigmatisere, institutionalisere eller legalisere en sådan på bekostning af alle andre tilsvarende religiøse fællesskaber. Det er ikke ordene i en trosopfattelse som udgør troen, men bevidsthedens handling i relation til sin næste.

Lad mig ligeledes henlede ministeren på nedenstående. Ministeren skriver citat: ”Jeg fornemmer en stigende interesse for eksistentielle spørgsmål, som vi måske har haft lidt for vanskeligt ved at tale om. Sproget har tabt.”

Hvis ministeren virkelig seriøst mener overstående citat og gerne vil ændre på sin sproglige erfaring og udtryksmønster i åndelig relation til guddommelighed og dens virke på jorden, så kan jeg anbefale læsning af ” The Urantia Book” på dansk Urantia Bogen.

Denne findes på flere sprog, og der arbejdes i øjeblikket på færdiggørelse af anden udgave på Dansk, med håb om en mulig trykning i løbet af få år.

Teksten kan dog downloades, hentes fra dette link: http://urantia.dk/

På nuværende tidspunkt er samtlige 2100 sider, 196 kapitler, oversat til dansk og heraf er de første 20 blevet bearbejdet, redigeret for anden gang og denne redigering er løbende frem mod 2018, hvor det forventes at samtlige kapitler er færdig redigeret anden gang.

I fald at ministeren kunne tænke sig en engelsk version, sendes en sådan gerne vederlagsfrit.

Urantia Bogen er uden overdrivelse den mest gennem bearbejdet tekst omhandlende ikke kun Jesus liv og lære, men også hvad angår præsentation af universets opbygning, konstruktion og administration, samt de historiske kilder som fyldestgørende beskriver menneskets tilblivelse og eksperientielle evolution frem til i dag.

Urantia Bogens mission er at fostre personlig spirituel erfaring og en forhøjet opmærksomhed på vores individuelle forhold til vores Universelle Fader og til hinanden. Dens mission er at harmonisere filosofi, kosmologi og religion så det står i et rimeligt forhold til den intellektuelle og kulturelle udvikling i en tidsalder med hastige videnskabelige fremskridt.
Bogens mission er at bringe alle folk på jorden forhøjet kendskab til Jesus, og samtidig fortrænge den traditionelle teologiske religion om Jesus med en ny dynamiske, levende fortolkning.

Med Liv, Lys & Kærlighed vil vi forandre os selv og verden.
Med varme hilsner fra

Jean Ascher
Hesbjergvej 10
5491 Blommenslyst, Fyn
Danmark.

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s