Brev til Min Datter

Til Min Datter Catjaya

 

I anledning af Dagen, på foranledning af situationen og som følge af relationen mellem os, sender jeg hermed en lille erindring, som forhåbentlig kan bringe harmoni og skønhed tilbage i vores liv.

Virkeligheden er forandringer, ændringer og uforudsigeligheder, men således som den fremstår i dag med alt hvad vi hører i medierne og den vedvarende og pågående påvirkning af det menneskelige sinds begrebsopfattelser, synes det essentielt at familien holder sammen trods diverse forskelle og mindre divergerende indsigter i kosmisk virkelighed.

Det som skal bringe os alle fremad er ikke en egoistisk kærlighed til selvforherligelse og såret stolthed, men uselvisk og ærlig sandhed om livets kendsgerninger og dets betydning, ikke kun her og nu, men i al fremtid – ja selv ind i evigheden vil relationen og dens værdi være med os, hvis vi blot vil dette.

I en højere betydning og dybere mening er det mit ønske at du og dine vil finde viljen og vejen til at opløfte og ophæve den uafklaret tavshed som du de sidste 180 dage har påberåbt dig og opretholdt som et værn mod det som jeg repræsenterer.

Du er naturligvis i din gode ret til at afvise dette, uanset hvilken begrundelse du måtte finde gyldig – dette er din ret, og din alene, men hvad end årsagen er, så er den næppe mere betydningsfuld end selve det at kærlighed er det største i verden, ja i hele universet og at giveren, kilden, den første årsag i sin egen egenskab af at være Skaberen af denne, kan ønske sig en større gave end at hans skabte væsener lære at dyrke denne i næstekærlighedens navn.

Sender hermed en stemme, som gennem sit virke har spredt denne forståelse vidt og bredt på denne planet og det er mit inderste håb at du vil lytter med et åbent sind. (især 14).

Tiden her på kloden er kort, heftig og voldsom, besværlig, vanskelig og lærerig, men essentielt handler det om at modnes, om at selvudvikle næstekærlighed, og lære at praktisere denne. Dette er ikke umiddelbart let i et samfund hvor psykisk manipulation, hjernevask, begrebs forvirring, falskhed, løgn, bedrag florerer i alle medier og hvor samfundets sociale institutioner er gennemsyret af selvforherligelses selvtilfredsstillelse på alle mulige niveauer og hvor de højeste værdier er mammon og egoistisk glorifikation.

Det er essentiel og vores eget ansvar, hvorvidt vi vælger at ville vores Skaber (Faders) vilje eller vores egen. Men det er en kosmisk kendsgerning at vælger vi Faderens vilje, så fører vejen til udødelighed mens vælger vi vores egen, så er den endelig. Faderen tvinger ingen, absolut ingen til at tro noget som helst, hverken om sig selv, fra sig selv eller af sig selv, hans døtre eller sønner eller nogen anden i hele den himmelske administration, kun formanes vi som skabte væsener, hans børn, skabninger til at udvise visdom, respekt og indsigt i livets faktuelle realiteter. Disse er netop hvad der er nødvendigt, for at opløfte, udvikle og fører os fremad, indad og opad mod guddommeligheden. Valget er vores, vejen er hans, viljen er frit stillet.

Som du godt ved, så er din far fokuseret og seriøst koncentreret på at bringe Urantia Bogen frem til virkelighed på Dansk og derfor tager jeg snart skridt til at ændre mine økonomiske dispositioner i testamentet.

På nuværende tidspunkt er anden gennemgang mere end 50 % gennemført, dvs. at såfremt den nuværende proces, tempo kan holdes, så vil der være en faktisk færdiggørelse inden Januar 2018. Dette vil betyde at jeg kan starte tredje fase af tilblivelsen og dette vil medføre overføring af kapital til Urantia Foundation, eller rettere en deponering af frigivet kapital til trykning af en Dansk udgave, engang indenfor en udefinerbar nærmere fremtid.

Hvorvidt du vælger at relatere til dette arbejde med at bringe en Dansk tekst op til den standard som er påkrævet før en eventuel udgivelse, må være dit eget valg, men det ville glæde mig om du havde motivation og lyst til at påbegynde en dansk gennemlæsning.

Selve verdens situationen, med alt hvad der foregår, men især den danske mentalitet har brug for nye tanker, koncepter og visdom, for at kunne udvikle en mere moden skønhed, godhed og sandhed, som kan inspirere de kommende generationer til at søge kærligheden i deres egen individuelle sjæle og personlighed og ikke i religiøse organisationer og kulter eller for at falde i begrebs fortvivlelse og desperation over livets tilsyneladende umuligheder og kompleksitet.

Det er vores opgave at hjælpe, at tjene vores næste og kun gennem kundskab, forståelse og visdom kan det menneskelige sind opnå udødelighed og nå frem til guddommeligheden og selve guddommen.

Det er ikke alene ved troen på Gud at mennesket udvikles; denne udgør kun en relativ mindre del af erkendelse af kosmisk virkelighed men snarere er det den menneskelige viljebeslutning om at ville samstemme, samarbejde, synkronisere og i sidste ende fusionere sin egen vilje med Skaberen af den selv samme personlighed og sind som viljen har sin oprindelse fra. Troen er menneskets teoretiske intellektuelle begrebsopfattelse om Gud, men denne er ikke i stand til at udvikle individet, den kan kun psykologisk bevidne, at bevidstheden er bevidst om relationen mellem mennesket og Gud.

Hver enkelt individualitet må af egen fri vilje beslutte, vælge hvorvidt de ønsker at samarbejde med den iboende del af Faderen, Tankeretteren som gennem sit virke fra det guddommelige niveau influerer den menneskets personlighed med visdom og indsigt, men den handle aldrig mod din frie vilje. Du må selv beslutte på det bevidste niveau hvorvidt du ønsker at vælge at koordinere din vilje med Tankeretterens forslag. Tankeretteren påvirker på et ubevidst niveau din indsigt og erkendelse, men den diktere ikke hvad du skal, det er din personligheds frie valg.

Hele konceptet om Tankeretteren vil blive mere klart for dig senere i din fremtidige udvikling, det er ikke muligt her i brevet at redegøre i detaljer.

Men grundlæggende kan jeg oplyse at mens Tankeretteren er selve det guddommelige (en del af det, af Gud) så er den upersonlig og i dens relation til det menneske i hvem den er iboende, er der en gensidig udveksling af erfaring. Menneske modtager guddommelighed mens Retteren modtager personlighed og efterfølgende i din kommende fremtid, næste liv eller næste igen vil i sammensmelte og blive til et nyt væsen, du vil blive en guddommelig personlig identitet med rodfæste i din egen personlighed og med guddommelig erkendelse som strækker sig til det Højeste, hvorfra du stammer. Din bevidsthed vil være udviklet, udvidet og forstørret på mangfoldig vis. Du vil opnå guddommelig bevidsthed, mens Retteren opnår menneskelig personlighed.

En tidligere menneskelig personlig identitet iklædt guddommelighedens kåbe som er sammensmeltet med en guddommelig upersonlig enhed af den Højeste. Denne symbiose, fusion, synkronisering, metamorfose, forvandling og forandring er vores evolutionære fremadskridende udvikling. Fravælger vi denne gave, ved af egen fri vilje at nægte erkendelse af Gud, (i sin totale enhed og uendelighed) uanset hvor kompleks hele dette guddoms begreb, end syntes at se ud fra en jordisk synsvinkel, så fører det evolutionære liv med alle dets erfaringer, værdier, betydninger og indsigt og forhold intet med sig, men afsluttes når kroppens energiers ophører med deres livsfunktioner.

Selvbevidsthedens udvikling fra det materielle niveau til gudsbevidsthedens åndelige niveau er en proces. Således som selvets levende opstigningsvej er fra menneske til Gud, så er den Højeste den levende vej fra den finite bevidsthed til transcendens af bevidstheden, selv til indsigt i det absonitte.

Det dødelige menneske, der er et skabt væsen, er ikke præcis ligesom det Højeste Væsen, som er guddommelig, men menneskelig udvikling minder i visse henseender om den Højestes vækst. Mennesket vokser bevidst fra det materielle mod det åndelige gennem kraft, styrke og udholdenhed af deres egne beslutninger. Det vokser også når dets Tankeretter udvikler nye måder at nå ned fra det åndelige til de nuværende sjæleniveauer, og når sjælen en gang fødes begynder den at vokse af sig selv.

Guddom er enhed, eksistentiel i Treenigheden, erfaringsbaseret i den Højeste, og i de dødelige mennesker, som er realiseret i fusion med Retteren. Tankeretterens tilstedeværelse i det dødelige menneske afslører den grundlæggende enhed i universet, for mennesket, den lavest mulige type af universpersonlighed, indeholder i sig selv et egentlig fragment af den højeste og evige virkelighed, af selve den oprindelige Fader til alle personligheder.

Når et menneske vælger evig overlevelse, bliver det medskaber af sin skæbne; og i denne opstigende dødeliges liv, finder den finite Gud en øget realisering af sin personlighed og en udvidelse af sin erfaringsmæssige overherredømme. Mennesket bliver medskaber af sin egen overlevende sjæl, i kraft af dette samarbejde. Hvis et væsen afviser den evige karriere,(samarbejdet)  oplever den del af den Højeste, som var afhængige af dette skabte væsens valg, en uundgåelig forsinkelse, et tab, som skal kompenseres ved udskiftning eller tilsvarende erfaring; vedrørende den ikke overlevende personlighed, absorberes den i skabelsens over​​sjæl, og bliver en del af den Højestes Guddom.

Hvert menneske kan kun bevæge sig åndeligt fremad eller gå baglæns. Ingen kan stå stille på stedet i evighed. Det er derfor vigtigt at vejlede universets nye kosmiske statsborgere i vejen fremad mod guddommeliggørelse (guddommelighed) og fusionen med Retteren. Det er ikke så vigtigt hvad du bliver i dette liv som hvad du stræber efter at opnå.

I hvert barn leve et fuldt vokset menneske, og i det modne moderne menneske, der kender Gud, lever en fremadsøgende sjæl. Det er essentielt at mennesket har en visionær fremtid foran sig, den som intet ser, er forblændet af sin egen uvidenhed og åndelige dovenskab. Mennesket må nære og gøde sin sjæls nysgerrighed, vande sin personlighed med livets vand og håbe gennem tro og erfaring, at den åndelige vækst med tiden vil øge og fremme visdommen og kundskaben til indholdet af universernes univers. Videnskabens sorte huller i den fysisk materie i rummet er intet andet end den naives egen illusion af de samme sorte huller i vedkommendes begrebsforståelse om kosmos sammensætning. Sammenhængen mellem Gud, mennesket og storuniverset er af en sådan karakter og natur, at for at forstå helheden, må vi begynde at forstå os selv og det er kun gennem udvikling, mentalt, sindsmæssigt, intellektuelt, åndeligt, sjæleligt og personligt, at vi på alle niveauer må finde de kendsgerninger, fakta som er virkelige og af værdi for vores vækst.

Samarbejdet og den senere fremkommende fusion mellem det jordiske mennesker og den guddommelige Tankeretter, vil gøde og udvikle menneskets sjæl, så denne, når dagen kommer, hvor kroppens vitale dele ophører med at fungere og når Tankeretteren forlader legemet, vil være klar (være modnet) til genoplivning på næste niveau af dets kosmiske udvikling. Hele denne modnings proces er ubevidst, i den forstand at mennesket ikke selv præcis ved hvilken status dets sjæl har opnået. Formaningen om at stræbe efter perfektion, således som Gud er perfekt, er den gyldne rettesnor. Næstekærlighedens budskab om at elske sin næste viser vejen og tydeliggør måden og mønstret for hvorfor dette er metoden.

Den menneskelige personlighed kan virkelig ødelægge sin egen individualitet, som tilhører menneskets status som skabt væsen, og selvom alt, som var værdifuldt i sådan en kosmisk selvmorders liv bevares, overlever disse kvaliteter ikke som en individuel skabning. Den Højeste vil igen finde et nyt udtryk i de oprettede universer, men aldrig igen som den pågældende person. En ikke-opstigende unik personlighed vender tilbage til den Højeste som en dråbe vand vender tilbage til havet. En opstigende personlighed, som ærligt, i sandhed og med visdom har samarbejdet efter bedste evne og med oprigtighed med Tankeretteren (gudelementet iboende mennesket) vil ved dødens indtræden få frigivet sjælen med dertil hørende kvaliteter, som efterfølgende opstigningen vil blive rekonstitueret i et nyt legeme på næste niveau. De værdier og den personlighed der har overlevet, vil være din nye identitet, ikke en fremmed, men dig, dit sande væsen med dets guddommelige tilføjelse. Herfra fortsætter din åndelige og guddommelige fremadskridende udvikling mod den planlagte fusion med Retteren. Du og Retteren vil blive som et nyt væsen, sammensmeltet, forenet, fusioneret til et åndeligt guddommeligt væsen med guddommelige potentialer og præget, påvirket og influeret med din personlighed. Du vil blive et unikt individualiseret udtryk for kombinationen mellem et engang jordisk menneske og den evige guddom. Du vil blive den du var, er og altid vil være. Et barn, en skabning, et væsen med oprindelse i Gud den Højeste. Din fysiske rejse fra et encellet væsen, uden personlighed, identitet og sjæl til et åndeligt individ, med personlig guddommelighed iboende din sjæl, vil bekræfte din evige eksistens og den skønhed, godhed og kærlighed, som flyder som levende energi gennem dit væsen og natur. En rejse, et eventyr som uanset dets længde kun lige er begyndt, men som vil fører dig i din søgen til Faderen, Skaberen og Opretholderen af universernes univers, hvis bopæl er Paradis Øen, og med hvem du i al evighed vil relatere til i din kosmiske eksistens, som datter til og af.

Denne tekst er send, for på bedste vis at informere om, hvad der er essentielt. Den er langtfra fyldestgørende men er snarere et ekstrakt heraf med henblik på eftertanke og fordybelse.

I familieskabets lys anmoder jeg dig i kærlighed om at gennemtænke ovenstående informationer, reflektere og forholde dig til betydningerne og værdien af den sandhed de indeholder.

 

Din jordiske far

Med Liv, Lys & Kærlighed vil vi forandre os selv og verden, såfremt vi ikke glemmer at: “Give vores liv til at bevise, at kærlighed er den største ting i verden.”
Jean Ascher

 

 

 

 

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s