Uffe Elbæk: Vi skal ikke være fucking bange for fremtiden…..

Som et svar til denne titel, skrev jeg:

Frygt for fremtiden er primært en frygt for sig selv. Frygt er en tilstand selvskabt fra sindets uvidenhed, baseret på manglende livserfaring og åndelig erkendelse af universets kosmiske relationer. Når det menneskelige sind i egen selvtænkende fantasi relaterer til det uforståelige, det uafklarede og de sindsforvirrede livs omstændigheder, som altid er tilstede i det jordiske liv, idet disse udgør det aktivitets område i hvilken livet fungere, så skabes de illusioner og selvbedrag som gennem det følelsesmæssige og mentale system forårsager frygt. Frygten er den urgamle overtro, menneskets første religion, som i dag er ved at forsvinde.Vores filosofi kæmper for frigørelse fra dogme og tradition. Vores videnskab er engageret i årelange kampe mellem sandhed og vildfarelse, mens den kæmper for befrielse fra abstraktionens trældom, matematikkens slaveri, og den mekaniske materialismens relative blindhed.Frygt er kun virkelighed i den forstand at tilstanden er selvskabt, den eksistere ikke udenfor skabningens sind. Vanskeligheder vil udfordre middelmådigheden og besejre de frygtsomme men stimulerer kun de Højestes sande børn.Frygt er en mægtig kraft som ethvert individ må overvinde i sin opdagelses rejse på livets underfundige vej mod højere værdier, større mål og mere sandhed. Mennesket har frygtet alt på denne jord .Lige fra mærkelige sten, over spøgelser til ild, sort og hvid magi til tilfældige stjerneskud og alt der imellem, uden at dette har gjort dem klogere og mere lykkelige…

Menneskehedens civilisation har været gennemsyret med frygt, uvidenhed og overtro af enhver slags. Denne udviklingsreligion er født af en enkel og almægtig frygt, den frygt som strømmer gennem det menneskelige sind, når det konfronteres med det ukendte, det uforklarlige, og uforståelige. Religionen opnår til sidst den dybsindige simpel indsigt om en almægtig kærlighed, den kærlighed, der uimodståeligt flyder igennem menneskesjælen, når den vækkes til opfattelsen af den Universelle Faders grænseløse hengivenhed for universets skabninger. Mellem begyndelsen og fuldbyrdelsen af den religiøse evolution, ligger de lange tidsaldre styret af shamaner, der formoder at stå mellem mennesket og Gud som mellemmænd, tolke, og mæglere…

Menneskets største åndelige fare ligger i delvis fremskridt, den vanskelige situation, hvor væksten er ufærdig; udviklingsreligionerne som bygger på frygt uden straks at gribe fat i åbenbaringsreligionens kærlighed. Moderne videnskab, især psykologi, har kun svækket de religioner, som i en vid udstrækning er afhængig af frygt, overtro, og følelser.
En overgangsfase er altid ledsaget af forvirring, og der vil ikke være meget fred og ro i den religiøse verden, indtil den store kamp er afsluttet mellem de tre konkurrerende religionsfilosofier:

1. Den spiritistiske tro (i en forsynets Guddom), i mange religioner.
2. Den humanistiske og idealistiske tro på mange filosofier.
3. De mekanistiske og naturalistiske opfattelser af mange videnskaber.

Disse tre partielle tilgange til kosmisk virkelighed skal med tiden blive bragt i harmoni med hver af de åbenbarende præsentationer af religion, filosofi og kosmologi, som skildrer den trefoldige eksistens af ånd, sind og energi som udgår fra Paradistreenigheden og opnår forening i tid og rum i den Højeste Guddom.

Det kosmiske univers med alle dets guddommelige, semiguddommelige og åndelige skabninger af en uendelig slags, selvstændige uselviske individualiteter med personlighed og sjæle fyldt med skønhed, godhed og sandhed, som alle tjener det højere formål at tilvejebringe et univers i guddommelig Lys, Liv og Kærlighed eksistere ikke kun for sine egne behov og lyst, men tjener og yder omsorg for alle de nyfødte sjæle, guds børn som fremkommer på kloderne i tid og rum, som mennesker… Vi er alle en del af noget større, højere og meget mere virkeligt. Vi er potentielle guddommeliggjorte fusionerede sjæle med en kerne af åndelig medmenneskelighed…

Vi er alle på vandring fremad, indad og opad mod sammensmeltningen med den guddommelige Guddom, som i sin egen egenskab, ene og alen, som uforårsaget årsag har tilvejebragt et kosmisk universernes univers, hvori kærlighed, sandhed, skønhed og retfærdighed kan blomstre i samhørighed mellem alle Guddommens levende skabte personligheder…Frygt ikke Gud men respekt vedkommende.(dagens mantra :-)) Søg visdom og livserfaring i tidens opdaterede kundskab. Den der søger, vil finde mens den som forkaster åndens budskab, vil miste det han har.

Jesu af Nazaret sagde engang:
“Du har lært, at du bør” frygte Gud og holde hans bud, for dette er menneskets eneste pligt. “Men jeg er kommet for at give dig et ny og højere bud. Jeg vil gerne lære dig, at du skal “elske Gud og lære at gøre hans vilje, for det er Guds befriede sønners højeste privilegium.” Jeres fædre lærte at “frygte Gud – den almægtige konge.” Jeg lærer dig: ‘Elsk Gud – den alt igennem barmhjertige Fader.”

Dagens tanker i relation til dagen i dag.

På forunderligste vis synes aristokratiet, magteliten og hele kongehuset at være besat af selvbedragets illusion om at de gør det rigtige, det retfærdige og ærlige arbejde i samfundet. Når man ser på hvad denne dags aktiviteter fremviser af kærlighedens frugter synes befolkningens liv ikke at være harmonisk, fyldt med skønhed og godhed.
Verdens situationen drøfter Nordkoreas atomoprustning og herhjemme ønsker Kræftens bekæmpelse at oprette sorggrupper til Guds børn som har mistet en forælder.

Sådanne sorggrupper vil aldrig rigtig kunne forløse de følelsesmæssige konflikter som berører de overlevende, men vil modsat lænke deres tanker til den hykleriske illusion om at livet i sin kødelige form, altid har en negativ afslutning. Denne fejltagelse, denne indgroet traditionelle opfattelse om at livet er afsluttet med ophøret af tankevirksomhed og blodets cirkulation, fastholder barnet i en manipuleret løgn, som alt for ofte vil forårsage selvdestruktive reaktioner, når det kosmiske gudgivende liv ikke fører andre steder hen end til døden.

Jesu sagde engang, omformuleret til moderne fraseologi, følgende tanker:

“En stor del af menneskets sorg er født af skuffelse i deres ambitioner og såret af deres stolthed. Selvom menneskerne skylder sig selv pligten til at få det bedste ud af deres liv på jorden, burde de siden de således alvorligt har anstrengt sig, med glæde acceptere deres skæbne og med opfindsomhed få det bedste ud af det, der er givet til dem. Alt for mange af menneskets problemer opstår i frygtens grobund i dets eget naturlige hjerte.

”Målestokken på den voksende sjæls åndelige kapacitet er jeres tro på sandheden og jeres kærlighed til mennesket, men målestokken for jeres menneskelige karakterstyrke er jeres evne til at lade være med at bære nag og til at gå og ruge over en dyb sorg. Nederlaget er det sande spejl i hvilket I oprigtigt kan se jeres virkelige selv i.”

”I kan ikke undgå at leve et indsnævret og usselt liv hvis I kun lærer at elske dem som elsker jer. Menneskets kærlighed kan godt være gensidig, men den guddommelige kærlighed er udadrettet i al sin søgen efter at tilfredsstille. Jo mindre kærlighed som findes i en skabnings natur, jo større er behovet for at blive elsket, og desto mere søger den guddommelige kærlighed at tilfredsstille det behov. Kærligheden er aldrig selvopsøgende, og den kan ikke rettes mod en selv. Guddommelig kærlighed kan ikke holdes indenfor rammerne af en selv; den må gives uselvisk.”

”Den sande troende bliver ikke træt af at udføre gode gerninger bare fordi resultaterne udebliver. Vanskeligheder er en stimulus for den som elsker sandheden, mens forhindringer kun udfordre udholdenheden hos den som med liv og lyst bygger Guds rige.”

Ja sådanne tanker, lærdomme burde skolerne og de højere uddannelses steder undervise i, frem for udelukkende at beskæftige samfundets opvoksende ungdom med materialistiske videnskaber. I samfund som det danske, med kristendommen indskrevet i grundloven, burde i sandhed i dag 2024 år efter Jesu fødsel, den 21. august år -7, være i stand til at udvikle sine borgere, til åndelige ophøjede individer med ærlighed og kærlighed dybt forankret i deres hjerter, frem for som det nu er, at foregøgle dem den institutionaliserede religions frygt, rædsel og mareridt, med statskirke, hykleriske og farisæiske bisper og præster og et magtapparat finansieret af statskroner, hvis væsentligste opgave er at opretholde deres egen elite tilværelse, som eksklusive forkynder af den sorte bogs forstokkede doktriner om synd, frelse og forsoning. Disse mørke mennesker, hvis livsarbejde er at bedrage (med frygt, falskhed og i fejhed) de sande søgende sjæle, de guds børn, som oprigtigt ønsker at leve et ærligt, moralsk og etisk liv i samhørighed med vores guddommelige Skaber, i relation til formaningen om at tilpasse deres frie vilje til Faders vilje, for på denne måde at udvikle deres personlighed og sjæl i overensstemmelse med den næstekærlighed som Jesu var fortaler for, nemlig et broderskab mellem alle mennesker baseret på et Faderskab i Gud.

Den guddommelige gave, som hvert menneske har fået af Skaberen, nemlig en del af denne, som er iboende i den enkelte og hvis guddommelighed i samarbejde med menneskets menneskelighed, dets personlighed vil udvikle sjælen, så denne, når dagen kommer og det gør den jo for alle, er forberedt og relativ klar til opdatering til næste niveau.

Jesu sagde ligeledes, omformuleret til moderne fraseologi, følgende tanker:

”Mist ikke modet over at opdage at I er mennesker. Menneskenaturen kan have tilbøjelighed mod det onde, men den er ikke i sig selv syndig. Bliv ikke nedslået af at I ikke helt er i stand til at glemme oplevelser, i helst havde været foruden. De fejltrin I ikke kan glemme efter en tid, vil blive glemt i evigheden. Gør sjælens byrder lettere ved hurtig at oparbejde et langsigtet perspektiv på jeres skæbne, en univers udvidelse af jeres karriere.”

”Begå ikke den fejl at lade sindets mangler eller kroppens lyster bestemme værdsættelsen af sjælen. Døm ikke sjælen eller vurder dens skæbne udefra en enkelt ulykkelig livserfaring. Jeres åndelige skæbne afhænger kun af jeres åndelige længsler og formål.”

”Religion er udelukkende en åndelige erfaring i et gudkendende menneskets udviklende udødelige sjæl, men moralsk kraft og åndelig energi er stærke kræfter som kommer til udnyttelse når man skal takle vanskelige sociale situationer og indviklede økonomiske problemer. Disse moralske og åndelige evner gør menneskets liv rigere og mere meningsfyldt på alle niveauer.”

”Ihærdige ambitioner, klogt omdømme og moden visdom er de vigtigste kriterier for at opnå materiel succes. Godt lederskab beror på naturlige evner, diskretion, viljestyrke og beslutsomhed. For at nå det åndelige mål kræves der tro, kærlighed og hengivenhed til sandheden – hunger og tørst efter retfærdighed – det helhjertede ønske efter at finde Gud og blive som ham.”

Vores Fader, den Himmelske Skaber, gud og universets Opretholder, fornyr i kosmisk virkelighed altid sin kærlighedsgave til sine skabte levende elskede skabninger, uanset hvilken slags, uanset hvor i hele det beboede univers, når det oprindelige (tidligere), originale budskab, uanset årsag, er blevet for grumset, sløret, fordrejet, forkvaklet eller forplumret på enhver verden i universet.

Det ville, i al sin simpelhed, være et bedre samfund, såfremt de lovgivende, dømmende og udøvende repræsentanter i dagens Danmark, turde bekende sig til Jesu næstekærlighed og i denne ånd regerer og lovgive tilsvarende. Som det er i dag den 8. september 2017, så arbejder disse repræsentanter mere selvisk og ultraegoistisk for egen vinding skyld med grådighed, mammon og magt for øje.

Enhver kan uden den store analyse gennemskue regeringens finanspolitiske udspil, og selv om mange eksperter, journalister og andre alle tydeligt kan se falskheden og de farisæiske tilbøjeligheder, se løgnen om det danske fællesskab, så synes de færreste at ville ændre på dette. Mange, rigtig mange af landets oplyste repræsentanter, indflydelsesrige personligheder af mange slags, lige fra forfattere, kunstnere, politikere, teologer, videnskabsfolk, professorer og andre samfunds bidragende debattører, vælger alle tavshedens sprog.

Hvor utroligt det end syntes så forholder disse repræsentanter sig alle til deres jordbundet materialistiske begrebsopfattelse om livets fysiske værdier, mens de helt forsømmer at tilgodese deres sjæls vækst. Hvad hjælper det at føde kroppen med luksus mad, hvis sjælen sulter ihjel.

Bedre ville det være om disse repræsentanter, af egne fri vilje ønskede at udvikle sig mod større religiøs åndelig motivation, for derved at få livet til at blive mere værdifuldt, mens det fyldes med høje formål, som giver det værdighed med sine ophøjede værdier og inspirerer det med storartede motiver samtidig med at den opmuntrer menneskesjælen med et ophøjet og udholdenhedsgivende håb. Sand religiøsitet er designet for at mindske belastningen af eksistensen; den frigiver tro og mod til at mestre dagliglivet og stiller sig uselvisk til tjeneste for andre. Troen giver åndelig vitalitet og bringer retfærdig frugtbarhed.

Det er ikke en ny religion af Jesus der her omtales, men en sand kosmisk forståelse af selv samme.
Graden af disse samfunds repræsentanters kærlighed til deres medmennesker, er den med hvilken den udviser og er vejledt af den himmelske Faders ånd, som bor i deres indre. Denne Faderens ånd er en del af Faderens kærlighed, og når den dominerer mennesker fører det ufejlbarligt mod guddommelig tilbedelse og kærlige omtanke og respekt for ens medmennesker.
Og dermed til et mere modent og moderne udviklende samfund som en helhed.

“Vi bør alle huske, at mennesker i krop og sind – følelsesmæssigt – reagerer individuelt. Det eneste ensartet hos mennesker er ånden i deres indre. Selvom de guddommelige ånder kan variere noget i arten og omfanget af deres erfaringer, reagerer de ensartet på alle åndelige appeller. Kun gennem, og ved appellen til denne ånd, kan det enkelte menneske og som sådan menneskeheden nogensinde opnå enighed og broderskab.”

Et samfund baseret på sandt broderskab mellem dets borgere, samtlige medmennesker, vil alt andet lige, virke stærkt opbyggende for dets befolkning på mange forskellige niveauer. Ikke kun i relation til sundhed og åndeligt velvære og værdi men ligeledes på samtlige kulturelle, uddannelsesmæssige, politiske og samfunds sociale niveauer. Sunde mennesker lever nu bedst i et gennemsyret samfund hvor moral, retfærdighed og etik er gennemgående træk i al lovgivningen på samtlige niveauer og hvor landets grundlov er baseret på broderskab og næstekærlighed i sin grundlæggende essens.

Med Liv, Lys & Kærlighed vil vi forandre os selv og verden, såfremt vi ikke glemmer at: “Give vores liv til at bevise, at kærlighed er den største ting i verden.

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s