- september 2016 kl. 16:33
Kirken: Uanset om Kirkeministeriet, folkekirken, dens bisper og Fyns Tine Lindhardt maler kirken i kulørte striber, opstiller en mekanisk højteknologisk Jesus-figur ved de selvåbne døre ind til et kirkerum, hvor sæderne kan hæve og sænke sig i takt til salme-rap tilsat reggaemusik og sækkepibe, og hvor prædikestolen, som en antityngdekraft-ufo svæver rundt mellem folk, og hvorpå bispen, iført kaninudklædning med magisk lyssværd og pyrotekniske effekter, underholder med selvglorificerende egotale, drysser kunstigt englestøv og gylden glimmer udover de forvirrede troende, mens de kulørte lysekroner blinker og roterer i stigende bevægelse i regnbuens farver, og hvor orgelpibernes oktaver er modificeret til at lyde som løvebrøl og elefanttrut, så vil intet af alt dette få flere folk til at udvikle næstekærlighed eller til at forbedre deres moral og etik.
Når kirkens egne folk spørger, hvad årsagen er, til at flere og flere melder sig ud, kender de godt svaret, men siger det ikke. Årsagen er ikke ukendt, den har nemlig dybe rødder til selve den falske forlorne og selviske adfærd, som disse farisæiske hyklere praktiserer i deres dagligdag.
Kirkens folk er uproduktive snyltere og bedragere af den lære, som Jesu af Nazaret vandrede rundt og forkyndte for omkring 2000 år siden.
Når biskoppen Tine Lindhardt skriver, at “kirken ikke binder nogen” – så er sådan en påstand i direkte modstrid til nedenstående kristologiske begrebsforståelser (doktriner og læresætninger).
Der er ingen, som skal frelses fra medfødt synd.
Der er ingen, som kommer i helvede, blot fordi de ikke har bekendt sig til Jesus eller tror på Gud.
Der er ingen, som bliver straffet af vores fader, Gud, blot fordi de ikke forstår vedkommende.
Der er ingen, som grundlæggende via kirken kan få syndsforladelse for deres mange feje og fejlagtige handlinger.
Der er ingen, som behøver at frygte universets skaber, den himmelske Fader er kærlighed, og denne virker ubetinget.
Der er ingen, som ikke er elsket af Gud, hans sønner og alle universets utallige himmelske væsener.
Der er ingen, som uanset deres vilje til at ville det gode eller det onde, er privilegeret og mere respekteret end andre. Alle er lige værdige i vores Faders sjæl og ånd.
Hvis kirkens folk virkelig ønskede at praktisere Joshua Ben Josefs lære om, at næstekærlighed er at tjene sin næste, som man selv ønsker at blive behandlet, nedlagde kirken sig selv, og de, som ville, kunne gennem deres livsforløb illustrere de frugter, som er født i sjælen hos dem, hvis ånd på den bedste måde bestræber sig på at ville implementere vor Faders vilje på jorden.
Af Jean Ascher
