Kirurgen og Lærlingen

Lignelsen om kirurgen og hans lærling

Engang var der en veluddannet kirurg, som havde arbejdet i mange år, overalt i landet. Ja han havde endda været inviteret til udlandet flere gange for at hjælpe.

Nu var kirurgen i midlertid blevet alene, alle de tidligere lærlinge var blevet uddannet og havde fået deres eget arbejde. Så da der en sommerdag kom en ung fyr og spurgte om han måtte komme i lære blev kirurgen glad.

De begyndte strakt og kirurgen kunne snart se at denne lærling var noget særligt, han havde talent, motivation og evner. Den unge lærling blev hurtig dygtig, og kirurgen og lærlingen fik  hurtigt travlt med at hjælpe. De rejse landet tyndt, nord, syd, øst og vest og alle steder fik folk det bedre og inden der var gået flere år var lærlingen veluddannet og særdeles dygtig. Kirurgen var meget tilfreds og alt arbejdet forløb i harmoni og resultaterne var altid smukke og gode.

Årene gik, ja der gik vel omkring 8 år, hvor kirurgen og lærlingen samarbejdede på alle områder. Kirurgen som havde ansvaret, ordnede alt det tungeste arbejde, tilrettelagte strukturerne og lærte og hjalp på alle måde den unge dygtige lærling med at blive professionel og selvstændig. Ja, han ikke kun pudsede lærlingens sko, vaskede hans tøj, hentede ham ofte hjemme, når de skulle af sted og bragte ham tilbage. Kirurgen sørgede for den bedste forplejning og alt andet nødvendigt. Kirurgen underviste også lærlingen i livsfilosofi, kosmologi og meget andet, etik, evolution, begrebsforståelse og næstekærlighed. Alt i alt var kirurgen og lærlingen en fantastisk symbiose på venskab og samarbejde. Deres optræden udstrålede glæde, skønhed og godhed og alle vegne hvor de arbejdede glædede og opmuntrede de børn og voksne.

Nu hændte det, som tiden gik, at lærlingen i sit stille sind, på trods at kirurgens advarsler og læring, nagede på nogle tanke om sin egen overlegenhed, om sit eget selvværd, om at voksen livet som kirurg måske ikke alligevel var noget for ham.

Han tog derfor en beslutning. Fortalte kirurgen at han ikke længere ville glæde børn og voksne ved at arbejde gratis og at han sådan helt ubegrundet var begyndt at føle at kirurgen var lidt af en tyran, en boss type og at han kun var undersåt. Dette og meget mere fortalte han mesteren, selvom han godt vidste at det ikke var sandt. Han havde jo ved egen erfaring og selvsyn samarbejde med mesteren i samtlige 8 år uden en eneste gang at være blevet skældt ud, uden en eneste gang at være tilsidesat i nogen af alle de mange forhold som deres samarbejde krævede.

Kirurgen havde endda foræret ham nye instrumenter, betalt flere af hans private udgifter fra egen lomme, delt de mange honorarer i 2 yderst fair og retfærdige dele, alt i relation til deres arbejde.

Da kirurgen nu forstod at lærlingen havde valgt at forlade ham, for på egne hånd at gå ud i verden, men en af mesterens læresætning i sindet nemlig: ”At skabe det som mangler.” blev han forundret.

Ja, han blev både ked af det, sørgmodig og bedrøvet. For havde han ikke lige netop oplært lærlingen, for at de sammen, de næste mange år skulle rejse rundt, arbejde, optræde og hjælpe de mange mennesker som de hele tiden mødte, som manglede lige netop det, Mesteren og lærlingen havde fundet i deres fællesskab. Et åndeligt broderskab mellem 2 generationer, baseret på ultimativ gensidighed og absolut næstekærlighed.

Da sommeren var ved sin afslutning og selvom kirurgens og lærlingen stadig havde arbejde foran sig, valgt lærlingen at ignorere den visdom, som han havde lært. Han tilkendegav i bedragets navn, sine begrebsopfattelser for at stoppe før sommeren var slut, og så flygtede han ud af kirurgens liv.

Kirurgens tilbud om endnu bedre arbejdsvilkår og løn, blev på det nærmeste fejet af bordet som ubrugelig.

Kirurgen stod nu alene igen med det arbejde som han 8 år tidligere havde været involveret i og som var hans livsarbejde.  At hjælpe, glæde og opmuntre de mange søgende sjæle som vandrede på jordens overflade. Ja, kirurgen have det meste af sit voksenliv studeret, undersøgt og forsket i menneskets sind, sjæl og personlighed og det han havde fundet, havde ikke kun vist men bevist sig at være funktions anvendelig og brugbart, det havde ført ham og cirka 250 andre unge gennem livets labyrint, beriget tusinder af børn og unge, på utallige forskellige måder og metoder, og nu på tærsklen til den sidste alderdom, stod den sidste lærling frem og erklærede – ”jeg gider ikke mere.”

Hvordan mon det skal gå denne lærling, ved han næppe selv!

Hvorfor han på denne foragtelige måde smider visdommen væk, er ikke kun delvis uforståelig, det er vel nærmest latterligt og yderst ynkeligt.

Havde det ikke været bedst om lærlingen, i besindighed og med indsigt havde valgt at vandre med kirurgen frem for at de begge nu er alene.

For hvem er bedst rustet, kvalificeret og besidder erfaring til at vandre alene?

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s