Gøglerknægten Mathias

 

 

 

Kære Mathias                                                 1.September 2018

 

Den respekt du relaterede til i dine begynder år med gøgleren Chang og  med min respekt for din unge alder og daværende åndelige og fysiske niveau som mennesker, den takker jeg naturligvis for.

Ikke kun med disse ord i dette brev, men jeg har gennem alle årene behandler dig (og din søster) med selvsamme værdighed og værdi.

Jeg har ikke kun bestræbt mig på at undervise dig i gøgleriet og dets mange forskellige berøringsområder med det omgivende samfund. Jeg har lært dig om lidt af hvert, noget om næstekærlighed, livet og det guddommelige lys (Tankeretteren) som findes i os alle.

Du sugede til dig i 7 lange positive gode år, hvor vi ikke kun svedte, knoklede og arbejdede sammen som et godt team – du var faktisk den bedste af alle de drenge jeg nogensinde havde haft.

Du havde talent for meget og var lærevillig. Du forstod tilsyneladende hvad et gøglerliv egentlig var, selvom du kun yderst sjældent kommenterede dette. Du blomstrede i vores samarbejde og du fandt glæde, skønhed og godhed heri.

Årene gik, jeg underviste dig løbende, i bl.a. i mange færdigheder med alt lige fra lønforhandling, pakning af bil, opførsel som menneske, værdighed, kvalitetsarbejde, livsfilosofi, kosmologi og selvværd og selvrespekt.

Urantia Bogen, som jeg studerede, dannede den væsentligste baggrund og dybde i alt hvad jeg lærte dig om. Du ved jeg oversatte, studerede, undersøgte og på alle mulige måder arbejdede med at udvikle en universel kosmisk begrebsforståelse, egnet til det danske sprog.

I vores 6. år, som samarbejdende gøglere, foreslog jeg at du påbegyndte læsningen af nogle af de kapitler som allerede var oversat. Du startede ud fint. Du rettede mange af mine skrive og forståelsesfejl og jeg ikke kun følte men fandt en indre glæde i at se en ung mand som dig, påtage sig sådan et stort arbejde. Men jeg skulle og blev hurtig skuffet. For allerede efter 3. kapitel, gad du ikke mere.

Da sommeren 2017, efter 7 år i ChangHigh cirkus kom, tilbød jeg både dig og din søster, at deltage i dette arbejde. Hjælpe med at oversætte et lille estisk børnehæfte, fremstillet af en kunstner fra Estland. Selvom den engelske tekst var yderst let (på 5. klasse niveau) og uden de store vanskeligheder kunne være blevet oversat af jer begge, på mindre end 7 dage, afslog i begge at deltage heri. Dette arbejde var endda forberedt til jeg af mig, men i afslog uden begrundelse.

I foråret 2018 påbegyndte jeg oversættelsen af et voksent hæfte i relation til Urantia Bogen. Jeg omtalte dette for jer begge, men ingen af jer havde den mindste lyst til hverken at tale om nogle af emnerne eller at hjælpe med oversættelse. Så jeg fortsatte alene.

I juni måned meddeler din søster, at hun påbegynder en efterskole pr. 1.september og derfor HAR BESLUTTET IKKE at ville deltage i flere shows med ChangHigh cirkus. Og på den forunderligste måde, griber du nu chancen og i forlængelse af din søsters beslutning om at stoppe, fremfører du nu det mest besynderligste krav, jeg nogensinde i samtlige 38 år som gøgler har hørt.

Du kræver retten til at sige NEJ til ethvert job, alene og blot fordi du ikke gider og alligevel vil du være med.

Dette krav er jeg nødvendigvis tvunget til at afslå. Alene af den årsag at jeg ikke under sådanne vilkår, ville være i stand til at booke os ud til jobs, når jeg slet ikke vidste om du gad.

Der ville jo, ikke kun i princippet men i den kosmiske virkelighed hvori vi befandt os, slet ikke være mulighed for at holde ChangHigh cirkus på livets landevej, såfremt der kun var mig helt alene.

Da vi når frem til august måned, efter flere samtaler om cirkusset og dit forhold hertil, fremfører du nu, via email, det synspunkt at du ikke gider optræde på hatten (Horsens). Din søster aflyser allerede indgående aftaler om deltagelse i samtlige 4 jobs i samme måned. Ligeledes meddeler du, at vores samarbejde har karakter af boss og undersåt; altså at jeg i egenskab af at være cirkusdirektør skulle havde behandlet dig med manglende respekt og dette selvom du i samtlige 8 år aldrig har fået en eneste alvorlig ”skideballe”. Selvom jeg har behandlet dig positiv og med værdighed i samtlige år. Arbejdet ved din side på lige fod. Aflønnet dig 39.033 kr. for 67 betalte job. Betalt alt kost, drikkelse, is, overnatning samt mange andre udgifter som du sikkert selv kan erindre. Hvis ikke, er det lige meget, så bekræfter det kun det faktum at du på nuværende tidspunkt i din udvikling er nået et standpunkt hvor du kun kan se min uretfærdighed men ikke din egen.

Jeg pakkede bilen, både ind og ud, praktisk talt hver gang. Jeg reparerede alt udstyr (minus din fars svejsearbejde), vaskede dit tøj, pudsede dine snabelsko, gav dig det bedste udstyr, lånte dig udstyr (samt naturligvis samtidig også til din søster), Jeg støttede dig i mangt og meget og behandlede dig og din familie med værdighed og den højeste respekt og alligevel så stod din mor her i fredag og råbte ind i hovedet på mig at jeg var en lort, hele 3 gange.

Da du lørdagen efter Præstø Musik Festival (d.6) kom med en flot lille løve figur, i anledning af min fødselsdag, blev jeg naturligvis glad. Men alt det du ikke sagde med ord men med handling signalerede at du var vred og kun havde et ønske, nemlig at forlade cirkus og dermed mig.

Da jeg d.13. august meddelte dig at afbrændingsforbuddet i hele landet var ophævet og at vi derfor skulle til Horsens Middelalder Festival meddelte du via email at du under ingen omstændigheder gad dette.

Derefter betragtede jeg dig som færdig i ChangHigh Cirkus.

For Kære Mathias – Når man som dig meddeler, at man er for fint, selvhøjtidelig og stolt til at ville optræde på hatten – så er man ikke gøgler af folk og Guds nåde.

Som selvstændig respektfuld gøgler der siden 1980 har optrådt og levet af hatten og bookede job, har jeg respekt for folk og den tillid de fremviser, når de støtter cirkusarbejdet, men når du ikke gider optræde på hatten, så foragter du folket og dermed den gud som er iboende i dem, og som via den frie vilje støtter os gøglere.

Sådan en adfærd er yderst ynkelig Mathias.

Derfor Mathias, da d. 31. august nærmede sig, valgte jeg ikke at sende en email med mødetid og hjemkomst. Du var nemlig i virkeligheden allerede holdt op med at være gøgler af folk og guds nåde. Du var alene Mathias med egne selvopfundne påstande, knyttet til din illusoriske begrebsopfattelse om, at jeg ikke var værd mere at samarbejde med, og at vores kunder, folket var af så lidt respekt og værdighed at du ikke ønsker at vise dit talent og færdigheder for sådan nogle. Grådighed og mammon, kan virkelig gøre en sund sjæl rådden, hurtigere en snefnug smelter på en varm sommerdag.

Så da fredag d. 31. august ankom, havde jeg forberedt ChangHighs arbejde med andre menneskebørn, ukendt af dig og derfor var der ingen grund til at besvare din yderst kortfattet email om hvornår og hvornår. Da jeg ikke ønskede at kommunikere via telefon, besvarede jeg heller ikke denne.

Da din mor, kl. 14:01 rullede ind på gårdspladsen, stod jeg netop for at låse døren og køre til Vejen.

Udover at blive kaldt en lort 3 gange på 15 minutter, så lykkede det hende at fremføre den besynderlige påstand at jeg havde forbudt dig at arbejde for andre ifølge den loyalitetserklæring hun og Anders underskrev i 2010. Ligeledes var hun helt uforstående overfor den kendsgerning, at dit krav om at have ret til at sige nej til ethvert tilbud om cirkusarbejde med mig, til enhver tid – alene baseret på at du ikke havde lyst, ikke var din egen opsigelsesgrund. Det var det netop.

Kære Mathias – Hvorledes skulle det være muligt for mig, alene at fortsætte ChangHigh cirkus, hvis du, når det end passede dig, efter modtagelse af en email fra mig om job, den eller den dag, skulle have ret til at sige NEJ, JEG GIDER IKKE. Dette forstod din mor slet ikke. Hun talte primært om din og Linas store utilfredshed med Holland.?  Hvad har i mon fortalt hende?

Men det gjorte jeg og derfor blev du ikke kontaktet ang. jobbet i Vejen. Du havde nemlig allerede tidligere, som skrevet ovenfor, opsagt den åndelige samarbejdsaftale vi havde indgået 8+ år tidligere.

Håber at ovenstående redegørelse fra min side vil hjælpe dig med bedre at se og belyse de problemstillinger som du har forårsaget, ved at forkaste respekten for mig, ved at fremføre i dit eget sind påstande uden hold i virkeligheden og ved gentagende gange at bilde dig selv ind at din værdighed er såret og negligeret på grund af nedværdigende handlinger fra min side.

At du føler således, kan jeg ikke ændre, det kan kun dig selv.

Det eventyr som ChangHigh cirkus er og som du har været en del af, har du nu forladt, lidt ligesom ham der Frodo men måske, man må håbe at du en dag finder hjem. Men skulle du, i din egen selvransagelse erkende, at der er en anden måde at leve på, er du velkommen forbi her i huset, uden din mor.

 

 

 

 

Med Liv, Lys & Kærlighed vil vi forandre os selv og verden, såfremt vi ikke glemmer at: “Give vores liv til at bevise, at kærlighed er den største ting i verden.”

Ggøleren Chang (o)  alias  Yourantiaman alias Yman alias Jean Ascher

 

 

31 August 2018

Lignelsen om kirurgen og hans lærling

Engang var der en veluddannet kirurg, som havde arbejdet i mange år, overalt i landet. Ja han havde endda været inviteret til udlandet flere gange for at hjælpe.

Nu var kirurgen i midlertid blevet alene, alle de tidligere lærlinge var blevet uddannet og havde fået deres eget arbejde. Så da der en sommerdag kom en ung fyr og spurgte om han måtte komme i lære blev kirurgen glad.

De begyndte strakt og kirurgen kunne snart se at denne lærling var noget særligt, han havde talent, motivation og evner. Den unge lærling blev hurtig dygtig, og kirurgen og lærlingen fik  hurtigt travlt med at hjælpe. De rejse landet tyndt, nord, syd, øst og vest og alle steder fik folk det bedre og inden der var gået flere år var lærlingen veluddannet og særdeles dygtig. Kirurgen var meget tilfreds og alt arbejdet forløb i harmoni og resultaterne var altid smukke og gode.

Årene gik, ja der gik vel omkring 8 år, hvor kirurgen og lærlingen samarbejdede på alle områder. Kirurgen som havde ansvaret, ordnede alt det tungeste arbejde, tilrettelagte strukturerne og lærte og hjalp på alle måde den unge dygtige lærling med at blive professionel og selvstændig. Ja, han ikke kun pudsede lærlingens sko, vaskede hans tøj, hentede ham ofte hjemme, når de skulle af sted og bragte ham tilbage. Kirurgen sørgede for den bedste forplejning og alt andet nødvendigt. Kirurgen underviste også lærlingen i livsfilosofi, kosmologi og meget andet, etik, evolution, begrebsforståelse og næstekærlighed. Alt i alt var kirurgen og lærlingen en fantastisk symbiose på venskab og samarbejde. Deres optræden udstrålede glæde, skønhed og godhed og alle vegne hvor de arbejdede glædede og opmuntrede de børn og voksne.

Nu hændte det, som tiden gik, at lærlingen i sit stille sind, på trods at kirurgens advarsler og læring, nagede på nogle tanke om sin egen overlegenhed, om sit eget selvværd, om at voksen livet som kirurg måske ikke alligevel var noget for ham.

Han tog derfor en beslutning. Fortalte kirurgen at han ikke længere ville glæde børn og voksne ved at arbejde gratis og at han sådan helt ubegrundet var begyndt at føle at kirurgen var lidt af en tyran, en boss type og at han kun var undersåt. Dette og meget mere fortalte han mesteren, selvom han godt vidste at det ikke var sandt. Han havde jo ved egen erfaring og selvsyn samarbejde med mesteren i samtlige 8 år uden en eneste gang at være blevet skældt ud, uden en eneste gang at være tilsidesat i nogen af alle de mange forhold som deres samarbejde krævede.

Kirurgen havde endda foræret ham nye instrumenter, betalt flere af hans private udgifter fra egen lomme, delt de mange honorarer i 2 yderst fair og retfærdige dele, alt i relation til deres arbejde.

Da kirurgen nu forstod at lærlingen havde valgt at forlade ham, for på egne hånd at gå ud i verden, men en af mesterens læresætning i sindet nemlig: ”At skabe det som mangler.” blev han forundret.

Ja, han blev både ked af det, sørgmodig og bedrøvet. For havde han ikke lige netop oplært lærlingen, for at de sammen, de næste mange år skulle rejse rundt, arbejde, optræde og hjælpe de mange mennesker som de hele tiden mødte, som manglede lige netop det, Mesteren og lærlingen havde fundet i deres fællesskab. Et åndeligt broderskab mellem 2 generationer, baseret på ultimativ gensidighed og absolut næstekærlighed.

Da sommeren var ved sin afslutning og selvom kirurgens og lærlingen stadig havde arbejde foran sig, valgt lærlingen at ignorere den visdom, som han havde lært. Han tilkendegav i bedragets navn, sine begrebsopfattelser for at stoppe før sommeren var slut, og så flygtede han ud af kirurgens liv.

Kirurgens tilbud om endnu bedre arbejdsvilkår og løn, blev på det nærmeste fejet af bordet som ubrugelig.

Kirurgen stod nu alene igen med det arbejde som han 8 år tidligere havde været involveret i og som var hans livsarbejde.  At hjælpe, glæde og opmuntre de mange søgende sjæle som vandrede på jordens overflade. Ja, kirurgen have det meste af sit voksenliv studeret, undersøgt og forsket i menneskets sind, sjæl og personlighed og det han havde fundet, havde ikke kun vist men bevist sig at være funktions anvendelig og brugbart, det havde ført ham og cirka 250 andre unge gennem livets labyrint, beriget tusinder af børn og unge, på utallige forskellige måder og metoder, og nu på tærsklen til den sidste alderdom, stod den sidste lærling frem og erklærede – ”jeg gider ikke mere.”

Hvordan mon det skal gå denne lærling, ved han næppe selv!

Hvorfor han på denne foragtelige måde smider visdommen væk, er ikke kun delvis uforståelig, det er vel nærmest latterligt og yderst ynkeligt.

Havde det ikke været bedst om lærlingen, i besindighed og med indsigt havde valgt at vandre med kirurgen frem for at de begge nu er alene.

For hvem er bedst rustet, kvalificeret og besidder erfaring til at vandre alene?

2 moralske skabninger fordobler ikke blot deres personlige begavelse, åndelig forening og intellektuelle socialiserings potentialer for universets præstation ved partnerskabsteknik; de firedobler næsten deres opnåelses- og gennemførelsesmuligheder.

August 2018

Hej Mathias Rønne:

Afventer din respons og reaktion i relation til nedenstående tbesvarelse. Antager stadig at du træffer beslutning om at være med i Horsens.
Forventer ligeledes at du ærligt informere  om sandheden til din opsigelse. De tidligere  fremsatte udtalelser handler jo ikke om andet end forskellige påstande som du fremfører uden at en eneste er begrundet seriøst.
1: Dit afslag om at optræde på hatten…handler om mammon…eller er det selvisk grådighed…??? eller selvhøjtidelighed ?
2. Din  anke over at jeg holder lange taler …handler om  dit manglende engagement i den kundskab og indsigt  der kommunikeres.
3. Dit forsvar af Linas adfærd .. handler jo ikke om sandheden.
4. Dit påstand om “boss og undersot”   ..handler om din egen selv påtager fejlagtige illusoriske begrebs opfattelse af relationen mellem os, og den har som du godt ved ingen rod i virkeligheden.
5. Din udtalelse om at påbegynde et nyt livseventyr udenfor “hobit landsbyen” som du kalder ChangHigh cirkus, er slet ikke realistisk i dag eller i morgen…men handler kun om dine hypotetiske  ideer om engang i en ukendt fremtid  at du vil et eller andet …MEN hvad er det der mangler Mathias,  som Mathias vil gå ud og fremstille, skabe og som er umuligt  i ChangHigh Cirkus eventyret……???  Har du nøglerne til din sjæl, dit hjerte og din ånd ? Har du visdom til at ville forandre dig selv eller forsøger du at undgå sandheden i dig selv.

Hvis dit hjerte stadig er hvor det var den dag du sagde  JA til mig om at være med, så ville du ikke havde været tvunget til at fremføre alle de spøjse urealistiske påstande som de sidste dages emails fra dig har været fyldt med.

Du ville ikke være i tvivl om hvor du stod i relation til vores samarbejde og fremtid og selv om kalenderen er tom efter 1. september ville du trofast havde stået ved min side, hver gang jeg kaldte, indtil den dag, hvor jeg ikke længere besad evne, kraft, styrke og krop til at gennemføre et show.
Når du nu med flere spøjse søforklaringer flygter væk uden en egentlig årsag (for den mangler stadig) så bør du virkelig kigge dybt i dig selv og se om du ikke kan finde den sandhed, som får dig til gøre som du gør, som får dig til at vælge og handle som du nu præsentere for mig, din læremester gennem mere end 8 år.
Derfor denne email om  klarhed.

Gøgleren Chang

Hej Mathias rønne:
Da jeg var mindre elskede jeg vores samtaler om mangt og meget, ved ikke om det altid har været sådan, men synes at samtalerne blev mindre og mindre samtaler, og mere monologer / diskussioner, som jeg sjældent gik ind i da jeg godt ved hvordan dit syn på livet sjældent har det med at rokke sig.

Ja, dine spørgsmål blev færre og færre. Din interesse i at lære blev mindre og mindre efterhånden som samtalerne blev dybere, selv din lyst til at læse forsvandt. I afslog begge at involvere jer i oversættelse, både fra selve bogen og det senere lille hæfte. Du nående grundlæggende kun at få et relativt kort glimt ind i den kosmiske bevidsthed som Urantia Bogen  bringer. Så det er noget mærkeligt at du nu i din begrundelse påpeger vores samtaler og mine  senere monologer som årsag. Ja, der var mange monologer, ene og alene fordi du ikke  havde valgt at involvere dig  dybere i de erkendelse som bogen bringer for dagen. Du var nysgerrig ca. i de første 4-5 år, derfra stoppede dit engagement i forståelsen, din motivation til at fordybe dig  forsvandt og da jeg præsenterede dig for muligheden af at læse kapitlerne på dansk, hvilket jeg på daværende tidspunkt var meget glad for, så varede dette mindre end 3 måneder. Senere det lille 50 siders hæfte, som i begge fuldstændig nægtede at oversætte uagtet at det engelske i bogen var på børne niveau. Herefter blev vores samtaler til udredninger, forklaringer, monologer, beskrivelser og redegørelser som du kun lyttede til, uden at lade dig stimulere af de mange nye impulser, begreber og koncepter som jeg præsenterede for dig.

Dette viste Lina også og jeg tror at det er grunden til at hun grinte i telefonen og gjorde afskeden kort.

– hvis selv ikke sandheden bliver respekteret eller fundet tilfredsstillende, skal man så grine eller græde før man lægger røret på?

Linas latter var hånlig. At fortælle mig at det vil tage hende 4 dage, ja  4 DAGE for at pakke sine kufferter til højskolen var en direkte løgn og den efterfølgende latter en hån. Jeg sagde jo ikke noget hvorefter hun klaskede røret på.

Dette er også grunden til at Horsens ikke bliver en realitet, og at min mail var så kort, jeg havde flere gange appelleret til ikke at tage afsted, men at du insisterede på at ville bestemme hvor bordet skulle stå og ligesom samtalerne blev til monolog, følte jeg at samarbejdet og teamet der før har været, blev til en boss og en undersot.

Samarbejdet og teamet har altid været  boss og undersot (for at blive i din terminologi), men jeg har ikke som boss behandlet dig som undersot. Denne position er din egen selvvalgte, som du nu anvender som årsag for at begrunde din opsigelse. Se tidligere redegørelse i tidligere email om vores relationer. Du og Lina er begge blevet behandlet med respekt. Jeg har altid haft ansvaret og det overordnet indsigt i samtlige af cirkusets forhold, som Lina og især dig, har været frigjort fra. Jeg har skaffet os job, pakket bil, tilrettelagt alt, arbejdet ved din side, optrådt og kørt hjem og pakket ud. Repareret og indkøbt alt vi havde brug for uden at du eller Lina blev belastet med dette. Jeg har udlånt udstyr til jeg for dygtiggørelse, så vi kunne være os selv bekendt på scenen og nu står du frem og udtrykker ubehag, ulyst og mishag ved at optræde på hatten. Det er ynkeligt, Mathias.

Jeg ved ikke så meget om Frodo, men jeg mener at kunne huske at han vender hjem og at han ikke svigter sine venner.

Det eventyr du nu omtaler, at du gerne vil begynde og som skal ske med dynamik  og  efterfølgende skabe fred i hele landet ved at du nu er den der går ud i verden og vil lave det du ser der mangler, og ikke længere føler at dit virke i cirkuset er af værdi og bevaringsværdigt, lærerigt og nyttigt, at du gerne vil prøve at bevæge dig ud af “Hobit-landsbyen” for at komme videre i dit livs eventyr, er da en flot drøm og et prisværdigt perspektiv, men du overset tilsyneladende at ChangHigh Cirkus ikke er en “Hobit-landsby”, men faktisk er det eventyr du efterlyser og havde du ikke så travlt med at sige “farvel og Mange tak”, så  ville der være endnu større udfordringer og muligheder i at have fortsat. Du flytter jo ikke hjemmefra i morgen eller inden for den nærmeste fremtid, du er endnu ikke selvstændig, opretholdende egen eksistens og mulighederne for at få et arbejde forhindre dig ikke i at optræde i week-enderne.

Dit valg er ikke svært at forstå eller acceptere, men hvad der er, er din indre holdning som nu udtrykkes på denne besynderlige måde. Det synes som om, og føles ligeledes som om, at du ikke kun vender mig ryggen, men at du ligefrem finder stærkt ubehag ved at kommunikere og forholde dig til de erfaringer og kendsgerninger jeg tidligere har berørt. Men er det sådan, så er det sådan du ønsker, at gøre det. Men Det er ynkeligt Mathias… selv da du var her i lørdag sagde du intet derom og nu lige pludselig eksplodere du i utilfredshed…….. for fin til at optræde på hatten, utilfreds med vores samtaler og mine monologer, et forsvar af Linas bedrag, søforklaringer om et kommende livseventyr du vil påbegynde uden at du overhoved  omtaler eller nævner noget konkret som kan begrunde din opsigelse. Tværtimod  så citere du en af mine  små sætninger om “at gøre det i verden som man ser der mangler.”…MEN hvad er det der mangler Mathias,  som Mathias vil gå ud og fremstille, skabe og som er umuligt  i ChangHigh Cirkus eventyret……???  Har du nøglerne til din sjæl, dit hjerte og din ånd ? Har du visdom til at ville forandre dig selv, så ville du havde engageret dig i det livslange eventyr jeg er involveret i og så ville du ikke flygte fra det kosmiske  eventyret til det jordiske slaraffenland. Din rejse i livets eventyr har allerede stået på i 8+ år, så hvorfor kaster du dig nu hovedkulds ud i den sekulariseret verden, uden ballast og uden  redningsbælte. Jeg tør godt vove den påstand at det er du slet ikke klar til på nuværende tidspunkt, men naturligvis er valget dit og konsekvenserne ligeledes dine.

Gøgleren Chang

Jeg er ligeglad med de navne du kalder mig, jeg er rimelig sikker på at du inderst inde har samme respekt for mig som jeg også nærer for dig, og hvis ikke så gør det jo afskeden så meget desto nemmere.
Grunden til udtræden af cirkus changhigh er sådan set meget simpel og burde ikke skabe så meget drama;
Du ved godt at jeg ser livet som et eventyr, og at i alle eventyr må der ske en dynamik, hvis Frodo var blevet i Hobit-landsbyen, havde hans liv vel – ligesom du siger om vores forhold – været noget nær perfekt. Men hvem ville så have bragt fred til resten af landet? Hvem ville have “gået ud i verden og lavet det som ikke var der”? Som du også selv siger.
– Det jeg prøver at sige er, at jeg føler, jeg har prøvet at arbejde i et cirkus nu, og det er jeg meget taknemmelig for, men at jeg er nået til et punkt hvor der er så mange andre ting jeg også gerne vil prøve, at jeg må bevæge mig “ud af Hobit-landsbyen” for at komme videre i mit eget livs-eventyr.
Derfor håber jeg at du vil respektere mit valg så meget at du accepterer det, uden nødvendigvis at kunne forstå / lide det valg jeg har lavet.

 

Den 18. august 2018 kl. 13.23 skrev Yourantiaman <Yourantiaman@mail.dk>:

Hej Mathias

Hvem er det som siden dag et i cirkus har sagt, jeg optræder ikke for pengene ?  Svigter du nu gøgleren og dig selv, eller forsøger du at dyrke dovenskaben og gå i din  søsters fodspor, ved at afvise deltagelse i Horsens Middelalderfestival.
Hvor er dit hjerte ?
Er der intet i den tidligere email og vedhæftede tekst som beriger dig med indsigt og værdi til at fortsætte og holde dit lovede ord.?

Jeg har holdt mit fra første dag. Behandlet både dig og din søster ( og hele familien)  med anstændighed, værdighed og respekt og nu her ved slutningen af vores samarbejde, vælger du at optræde som smart, selvisk og snobbet. For fin til at optræde på hatten for folket. Ikke i 3 dage som du fejlagtigt skriver men samlet set i mindre end  4 timer (5 små shows)
Hvad er gået galt ? Har du forkaster dine idealer og fornuft. Eller er du blevet smittet med grådighedens farlige virus “mammon” eller er du blevet angrebet af selvbedragets lokkende illusioner om din egen status som fantastisk og  selvhøjtidelighed. !!!
Siden dag 1 til og frem til i dag har du tjent 39.033 kr. fået alt betalt på turene, derudover har jeg støttet dig i dine interesser, været gavmild ved flere begivenheder og meget andet, alt sammen fordi du er den du er og fordi du valgte at samarbejde, så det er virkelig bedrøveligt og yderst sørgeligt at kunne konstatere din nuværende holdning til mig og det arbejde vi sammen gennem mere end  8 år og 6 måneder har været fælles om.

Det er bedrøveligt at læse din sidste email. Tonen og hele din facon indikere fornærmelse og sårethed og uagtet at jeg ikke kender eller har læst din “formelle begrundelse til din opsigelse” så ved jeg at du intet har at anklage mig for, eller nogen seriøs begrundelse for at fravælge en fortsættelse.  Så jeg afventer med interesse din senere fremkommende opsigelse. Hvorfor du på denne måde vælger at stoppe er ukendt, men det  havde været meget mere værdigt og med respekt om du, i modsætning til din søster, havde valgt at stå ved dit ord og med din menings mod og sandhed. Men sådan ønsker du det åbenbart ikke.

Med Liv, Lys & Kærlighed vil vi forandre os selv og verden, såfremt vi ikke glemmer at: “Give vores liv til at bevise, at kærlighed er den største ting i verden.”

Gøgleren Chang alias jean

Den 17-08-2018 kl. 20:59 skrev Mathias rønne:

Hej Jean har haft super travlt de sidste par dage og det er derfor jeg ikke har fået skrevet den formelle begrundelse til min opsigen du spørger efter..

Den får du senere
Horsens Middelalder festival kommer jeg ikke til, da tre dage ud af min kalender ikke er noget jeg gør for et job på hatten
Jean, jeg kommer ikke med til Horsens
Mvh Mathias
tor. 16. aug. 2018 11.21 skrev Yourantiaman <Yourantiaman@mail.dk>:
Hej Mathias rønne:

I princippet, ja det er rigtig hvad du skriver om Horsens, men det er ligeledes rigtig at vi mange gange, netop på Horsens har optrådt ene og alene på hatten og da afbrændingsforbuddet nu er ophævet, så  finder jeg muligheden anvendelig for at optræde således. Vi er, eller er det kun mig, nu da du har besluttet at stoppe , som er gøgler af folk og Guds nåde ? Som gøgler optræder man hvor mulighederne tilbyder sig, med respekt for de omstændigheder der er givet i ethvert  engagement.
At hatten ikke indbringer flere tusinde kroner på de 2 dage er naturligvis en faktor i betragtningen, men det er ikke den eneste. Muligheden for at optræde på festivalen, uanset dens meget uanstændige adfærd og indstilling til gøglere i al al almindelighed er ikke en grund til at blive væk, tværtimod så giver det mulighed for at tjene folket med information og optræden af vores kvalitet og kaliber. Vi optræder for menneskerne, til glæde og fornøjelse, ikke for Horsens korrupte kommune og kulturforvaltningens nye mafiaboss Anders Kramer Vestergård.
Vi er tilstede som gøglere af folk og Guds nåde, frie og selvstændige og heri ligger værdien og det progressive i sjælens og personlighedens udvikling. At Horsens kommune har fravalgt os og mange andre er ikke en begrundelse for at blive væk, uanset deres yderst slibrige slammet opførsel. At mennesker handler selvisk og med grådighed i hjertet, er ikke en grund til være usynlig. Tværtimod, så  opfordre en sådan situation os, som frie gøglere til at komme og vise menneskelig værdighed og næstekærlighed. At folket, de omkringstående ikke i alle sammenhænge forstår dette er ej heller en grund til at blive borte. Den styrke og kraft som vokser i en gøgler er upåvirkelig af modgang, uanset slagsen og formen. Det er netop denne modgang som beriger kreativiteten og evnen som gøgler (som sand menneske) til at vandre gennem livets labyrint, kæmpende  hvert slag med liv, lys og kærlighed.. det har jeg flere gange talt med dig om. Det er bl. a derfor at jeg skrev hvad du i går læste ang. forståelsen af årsagen til dit fravalg.

Kære MATHIAS , Min gode unge ven, følgesvend og og nu en voksen mand…..Hvis man er gøgler af folk og Guds nåde så er man dette, uanset hvilken type modgang der end opstår på ens vej gennem livet.
Jeg vedhæfter en tekst, som jeg håber du vil finde behag i at læse, for bedre at få indsigt i den kosmiske bevidsthed som danner grundlaget for vores personlige udvikling og sjælens fremgang.

Hilsen gøgleren Chang

Hej Jean

Vi havde snakket om at der ikke var penge i det job, og at vi som professionelt cirkus ikke arbejder gratis, så havde faktisk instillet mig på at det job blev aflyst.
Kan heller ikke se hvorfor vi skal optræde (for hvad der i bund og grund er ingen penge) for en festival der ikke har været interesseret i at arbejde for os som cirkus, men i bund og grund udnytte os i flere henseender.
Mvh Mathias
15. aug. 2018 23.14 skrev “Yourantiaman” <Yourantiaman@mail.dk>:

  Hej Mathias

Horsens kommune og resten af landet har ophævet afbrændingsforbuddet
og vi kan derfor godt optræde med ildgøgl ved Horsens Middelalder
festival næste fredag og lørdag.

Jeg planlægger at køre over ved 9 tiden fredag morgen, hvor du gerne må
være her. Husk sovepose.

Lignelsen om kirurgen og hans lærling

Engang var der en veluddannet kirurg, som havde arbejdet i mange år, overalt i landet. Ja han havde endda været inviteret til udlandet flere gange for at hjælpe.

Nu var kirurgen i midlertid blevet alene, alle de tidligere lærlinge var blevet uddannet og havde fået deres eget arbejde. Så da der en sommerdag kom en ung fyr og spurgte om han måtte komme i lære blev kirurgen glad.

De begyndte strakt og kirurgen kunne snart se at denne lærling var noget særligt, han havde talent, motivation og evner. Den unge lærling blev hurtig dygtig, og kirurgen og lærlingen fik  hurtigt travlt med at hjælpe. De rejse landet tyndt, nord, syd, øst og vest og alle steder fik folk det bedre og inden der var gået flere år var lærlingen veluddannet og særdeles dygtig. Kirurgen var meget tilfreds og alt arbejdet forløb i harmoni og resultaterne var altid smukke og gode.

Årene gik, ja der gik vel omkring 8 år, hvor kirurgen og lærlingen samarbejdede på alle områder. Kirurgen som havde ansvaret, ordnede alt det tungeste arbejde, tilrettelagte strukturerne og lærte og hjalp på alle måde den unge dygtige lærling med at blive professionel og selvstændig. Ja, han ikke kun pudsede lærlingens sko, vaskede hans tøj, hentede ham ofte hjemme, når de skulle af sted og bragte ham tilbage. Kirurgen sørgede for den bedste forplejning og alt andet nødvendigt. Kirurgen underviste også lærlingen i livsfilosofi, kosmologi og meget andet, etik, evolution, begrebsforståelse og næstekærlighed. Alt i alt var kirurgen og lærlingen en fantastisk symbiose på venskab og samarbejde. Deres optræden udstrålede glæde, skønhed og godhed og alle vegne hvor de arbejdede glædede og opmuntrede de børn og voksne.

Nu hændte det, som tiden gik, at lærlingen i sit stille sind, på trods at kirurgens advarsler og læring, nagede på nogle tanke om sin egen overlegenhed, om sit eget selvværd, om at voksen livet som kirurg måske ikke alligevel var noget for ham.

Han tog derfor en beslutning. Fortalte kirurgen at han ikke længere ville glæde børn og voksne ved at arbejde gratis og at han sådan helt ubegrundet var begyndt at føle at kirurgen var lidt af en tyran, en boss type og at han kun var undersåt. Dette og meget mere fortalte han mesteren, selvom han godt vidste at det ikke var sandt. Han havde jo ved egen erfaring og selvsyn samarbejde med mesteren i samtlige 8 år uden en eneste gang at være blevet skældt ud, uden en eneste gang at være tilsidesat i nogen af alle de mange forhold som deres samarbejde krævede.

Kirurgen havde endda foræret ham nye instrumenter, betalt flere af hans private udgifter fra egen lomme, delt de mange honorarer i 2 yderst fair og retfærdige dele, alt i relation til deres arbejde.

Da kirurgen nu forstod at lærlingen havde valgt at forlade ham, for på egne hånd at gå ud i verden, men en af mesterens læresætning i sindet nemlig: ”At skabe det som mangler.” blev han forundret.

Ja, han blev både ked af det, sørgmodig og bedrøvet. For havde han ikke lige netop oplært lærlingen, for at de sammen, de næste mange år skulle rejse rundt, arbejde, optræde og hjælpe de mange mennesker som de hele tiden mødte, som manglede lige netop det, Mesteren og lærlingen havde fundet i deres fællesskab. Et åndeligt broderskab mellem 2 generationer, baseret på ultimativ gensidighed og absolut næstekærlighed.

Da sommeren var ved sin afslutning og selvom kirurgens og lærlingen stadig havde arbejde foran sig, valgt lærlingen at ignorere den visdom, som han havde lært. Han tilkendegav i bedragets navn, sine begrebsopfattelser for at stoppe før sommeren var slut, og så flygtede han ud af kirurgens liv.

Kirurgens tilbud om endnu bedre arbejdsvilkår og løn, blev på det nærmeste fejet af bordet som ubrugelig.

Kirurgen stod nu alene igen med det arbejde som han 8 år tidligere havde været involveret i og som var hans livsarbejde.  At hjælpe, glæde og opmuntre de mange søgende sjæle som vandrede på jordens overflade. Ja, kirurgen have det meste af sit voksenliv studeret, undersøgt og forsket i menneskets sind, sjæl og personlighed og det han havde fundet, havde ikke kun vist men bevist sig at være funktions anvendelig og brugbart, det havde ført ham og cirka 250 andre unge gennem livets labyrint, beriget tusinder af børn og unge, på utallige forskellige måder og metoder, og nu på tærsklen til den sidste alderdom, stod den sidste lærling frem og erklærede – ”jeg gider ikke mere.”

Hvordan mon det skal gå denne lærling, ved han næppe selv!

Hvorfor han på denne foragtelige måde smider visdommen væk, er ikke kun delvis uforståelig, det er vel nærmest latterligt og yderst ynkeligt.

Havde det ikke været bedst om lærlingen, i besindighed og med indsigt havde valgt at vandre med kirurgen frem for at de begge nu er alene.

For hvem er bedst rustet, kvalificeret og besidder erfaring til at vandre alene?

2 moralske skabninger fordobler ikke blot deres personlige begavelse, åndelig forening og intellektuelle socialiserings potentialer for universets præstation ved partnerskabsteknik; de firedobler næsten deres opnåelses- og gennemførelsesmuligheder.

Hilsen Jean

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s