FUSIONSGLIMTET

I begyndelsen, engang langt tilbage, før tiden og rummet var en eksistentialitet og hvor den Absolutte og Ultimative, ene og alene i egen værdighed, fremstod som suveræn kærlighed, hvilende i harmonisk balance lige midt imellem evigheden og uendeligheden.

I dette perspektiv fremkom viljen til næstekærlighed, ønsket om at dele sig selv med ligesindede. Herfra udgik energien til skabelsen, primært til en sand dobbelthed, en ligestillede til sig selv. Med samme evner og egenskaber, men dog et afkom og samtidig opstod evighedens første årsag og centrum. Dernæst, som følge af dette fremkom den underfundige ånd som bandt dem sammen i en treenighed, hvorefter det syvfoldige opstod. I dette øjeblik blev jeg født.

Konceptualiseringen af kærlighedens uendelige variationer fremstod nu som potentielle fragmenter af personlighed, hvis potentiale kunne preaktualiseres i en kommende udviklende fremtid, gennem det uendelige rum, hvis tilblivelse var en konsekvens af syvfoldighedens tilblivelse.

Kærlighedens kredsløb flyder som en strøm ud fra evighedens centrum, indeholdende den samlede mængde af alle universelle værdier, som personligheden kræver for at opnå de essentielle kvaliteter som kan, skal og vil bringe identiteten fremad og indad mod sin perfekte fuldkommenhed. Viljen til at opnå guddommelighed og sammensmeltning med kærlighedens kilde.

Bevidsthed om denne begivenhed har jeg ikke. Jeg er ikke engang et embryon eller indeholder en eneste genetisk kode, der vil danne det fysiske grundlag for min fremkomst. Jeg er slet ikke hverken skabt i ånden eller i et legeme og hvem mine potentielle forældre vil blive er ej heller en kosmisk aktualitet. Jeg er en ukendt tanke i evighedens tilblivelse men kærlighedens sjæls kerne indeholder det ultimative for at jeg og alle andre kan blive virkeliggjort på rette måde, i rette tid og på rette vis.

Hvornår min rejse, som mytologisk koncept begyndte, ved jeg ikke og hvor lang tid der er gået fra starten og til mit første skrig er ligeledes ukendt. Alle de transcenderende processer fra tanke til baby og videre til personlighedens første vilje beslutning, er helt usynlig og ubevidst gemt bort i tidens historik. Da evigheden ingen begyndelse har i tid og rum, hvor min nuværende dualistiske livsbane forgår, så må jeg efter bedste evne og med min minimale visdom erkende, at min indtrædelse og tilsynekomst, mellem 2 atombomber, frembragt af en enlig mor, en kvinde som havde forladt sit jødiske tyske hjem og det meste af familien, flygtet til Danmark og videre til Sverige, hvor en ukendt orientalsk mand gør hende gravid, lover ægteskab og derefter forsvinder sporløst, er i august 45 tidspunktet, hvor verden er klar til denne begivenhed.

Ud af urkraften, den universelle, absolutte og ultimative fremkommer livets lys, som gnister der enten kan sætte en verden i brand eller vise vejen fremad mod højere guddommelige mål. Kærlighedens kraft har altid fyldt verden, med alt hvad der heri findes, selvom mennesket ikke altid ville have det eller ligefrem har modarbejdet dets tilstedeværelse.

Vores rejse, som potentielle identiteter og personligheder gennem universernes univers er ikke en tilfældighed eller noget uplanlagt. Vi har alle en skæbne, selvom vi ikke alle ønsker at nå frem til den. Det frie valg, til at fravælge, hvad end man måtte ønske, er ens eget suveræne valg. Ingen tvinger nogen til noget, men vælger man bevidst det ikke eksisterende, så bliver ens liv også derefter.

Livs transformationerne er utallige og lidt ligesom vinden hvirvler støvet op på landevejen eller som havets kraft skubber de dybere liggende lag op til overfladen, således strømmer kærlighedens energi ud fra evighedens centrum, ud mod universerne i tid og ud, hvor livets begyndelse opstår på alle de billioner af evolutionære planeter som cirkulerer rundt om centrum, selve Paradiset. I evigheden har tiden ingen virkelig relevans og da universerne i tid og rum er omkredset af uendeligheden, så sker begivenhederne i en harmonisk velafbalanceret og smuk proces, Alt i fuld overensstemmelse med kærlighedens ønske og vilje om at opnå maksimal godhed for det størst maksimalt mulige. Intet er overladt til tilfældigheder, selvom livets forunderligste veje tilsyneladende synes at indikere dette, så er intet tilfældigt. Livet har en årsag og en oprindelse og når vi som frie potentielle koncepter svæver som ultimatoner (1/100 af et elektron) gennem tyngdekraftens kredsløb for engang i fremtiden at opstå som frie personligheder i nutid, så er der en mening med dette.

Realiseringen af selvets sjæl i guddommelig fuldkommenhed er ikke en fiktiv drøm, et fatamorgana eller ren illusion men med rette selve den skæbne, som potentielt er tænkt for hver og en af os.

Når den dag kommer, hvor vi fremstår med bevidsthed om bevidstheden og hvorvidt du og jeg forstår at vælge og følge de impulser og inspiration som din indre stemme, din Tankeretter forærer dig, er hvad der afgør din kommende skæbne. Der er et grundmønster, men ingen forudbestemt måde hvorledes du som levende individ og personlighed skal gennemfører dit første dødelige liv her på jorden. Det er her du begynder at virke, ikke kun som tanke, men i særdeleshed også som en individualitet. Du er nu fremme i lyset, ansvarlig og klar til at påbegynde din åndelige vækst – i så fald af at du ønsker at vokse mod ukendte højder og værdier af evigvarende kvalitet. Erkendelse af selvets egenskaber er den proces som fører dig fremad, indad og opad, mens tidens rytme banker i dit hjerte og livs algoritmen om guds eksistens pulserer i din bevidsthed og åndens stemme taler til din sjæl.

Du vandrer og søger på livets landevej, i bibliotekernes reoler, i hver en afkrog af sindets områder efter svar på universets sværeste spørgsmål for at finde en vejledning og råd som vil bringe dig mod dybere indsigt og visdom. En integreret universel kundskabs koncept, et Alfa & Omega glimt af storuniversets konstruktion, indhold og sammensætning. En åbning i det åndelige mørke som indhyller den intellektuelle videnskab som florerer i alle medierne og som på sin egen noget negative måde, manipulere og fordrejer sandhed, godhed og skønhed.

At opvågne i et såkaldt demokratisk samfund, hvor Gud er fjernet fra livets ligning og hvor dets borgere arbejder som lønslaver med kapital som eneste målsætning. Hvor børn og unge gennem deres opvækst i stor udstrækning uddannes som krigere via egocentriske e-sports dræberspil i den naturlige sunde sports navn. Et samfund hvor titusindvis af voksne forgifter sig med alt fra alkohol, stoffer af enhver slags, selv giftige kemikalier som er helt uegnet til mennesker og hvor håbet om lykke er omsat til politisk spilleindustri som gennem grådighed, manipulation og reklame frarøver dem enhver glæde, gennem den vedvarende skuffelse.

Når samfundets litterære filosofer, ministre og eksperter, siger på ét men selv lever efter helt andre regler. Når ærlig respekt, etisk adfærd og retskaffen moral er egenskaber som håndteres og behandles som var de ligegyldige værdier, så er der noget helt galt

Børn, unge samt voksne, som vokser op i sådan et sekulært ugudeliggjort samfund, bliver ikke åndelig eller spirituelt stimulerede til at udvikle deres åndsevner og skabende egenskaber og fraværet forårsager, at ”det falske koncept om gud ligningens fravær”, både i vuggestuer, børnehaver, skolen og de højere læreanstalter, er den grundlæggende og væsentligste årsag til alvorlig mistrivsel (mentalt sindsforvirring) som i dag foregår overalt i samfundet og som den intellektuelle elite er velvidende om.

Dette mørke er i dag menneskeskabt. En erkendelse, men ikke en nødvendighed, et livs vilkår vi er tvunget til at skulle gennemgå på vores rejse som mennesker mod en verden i fred, fordragelighed og god vilje mellem os alle. Vi kunne, om blot ånden i os ville, forandre de forhold som i dag holder os bundet til de store problemstillinger som kræver uanede mængder af energi og kapital.

Den ubalance og globale sindsforvirring verden og befolkninger befinder sig i, kræver i dag en kraftig opgradering til noget mere frugtbart og værdifuldt. Såfremt civilisationen og samfundene skal udvikles positivt, må menneskeheden forbedre deres spirituelle kvalifikationer og de medfølgende krav om ansvar, retfærdighed og næstekærlighed.

Denne udfordring har jeg påtaget mig helt personligt og begyndte allerede tidligt i min ungdom med at forsøge på at være ærlig, styrke min selvkontrol og tilpasse min adfærd i samfundet til nogle højere værdier om værdighed og retfærdighed. Som årene gik udviklede disse værdier sig til menneskelige kvaliteter, egenskaber og evner, som på andre livsområder var anvendelige værktøjer til en større selvudvikling, selvforståelse og formindskelse af den halvparanoide psykiske sindstilstand som jeg befandt mig i. En side jeg kendte rigtig godt, men som jeg samtidig forstod, var en naturlig del af et ungt menneskes livsopvækst og at kunsten ville være og er, at uddanne sindet og ens personlighed således, at der kom en afklaring, en indsigt som havde en guddommelig baggrund.

Jeg havde hurtig lært visdomssætningen om ”at man ikke kan redde verden, før man forstår at redde sig selv.” og ligeledes forstod jeg tidligt i mine ungdomsår at skulle verden forandre sig mod noget bedre, så måtte hvert enkelt menneske påbegynde denne proces inde i sig selv. Således levede jeg nu gennem mange år. Den ene uddannelse overlappende den næste efter hinanden, fra kok til grafikker, trappevasker, rengøringsassistent videre til musik terapeut, selvstændig vognmand med egen mobil telefon i 1974, som nummer 19 i dette land. Et relativt ukendt fænomen, hvis indkøbspris og installation i bilen beløb sig til ca. 25.000,- kr. Videre til pædagog, skole fritidslærer, gadegøgler, cirkusdirektør, artist og videre igen til filosof, foredragsholder, translatør og designer, for 50 år senere at fremstå som pensioneret hønseavler. bonderøv, gåseopdrætter, avatar og virtual ilddanser med mere end 250 forestillinger i cyberspace samt som Danmarks eneste lovlige og legale kniv- og øksekaster og landets første fuldt elektriske ethjuls gøgler med elektronisk udstyr.

På forunderligste vis smeltede alle disse diversificerende uddannelser og aktiviteter sammen, alt i mens jeg voksede i sind, ånd, personlighed og sjæl mens kroppen forblev i sin grundlæggende form som dengang jeg var 21, dog men en mindre reduktion i kraft og energi. 🙂 Jeg havde også haft den besynderlige vane, kun at spise det, som jeg havde gjort siden jeg som dreng blev fodret med derhjemme og denne kostvane havde altså holdt mig i live i en slags permanent fysisk ungdomstilstand. De mange frugt- og nøddetræer fra haven, hvor jeg senere kom til at bo, var ligeledes med til at gøre mig relativt selvforsynende sammen med en sund varierende kost af slagtede høns, ænder og gæs uden kunstig kemikalie tilsætning og andet giftigt. Det bør dog nævnes at flere af samfundets tillokkende stimulans nydelser såsom tobak, alkohol og stoffer af enhver slags, inklusiv rød fluesvamp, LSD og lidt kokain alle havde været en del af min første halve livsbane. Da beslutningen om at stoppe først var truffet, så blev denne permanent. Der var andet i livet, noget meget mere vigtigt, udover selvtilfredsstillelse, børn og karriere.

Nogle andre særlige usædvanligheder i mit liv er, at jeg aldrig har set en død, aldrig været til et sportsstævne, aldrig deltaget på en festival hvor jeg ikke optrådte, aldrig dyrket sex med beskyttelse, aldrig blevet gift og ej heller de sidste 30 år har været i biografen og at jeg kan gå med det samme tøj i årevis, blot det vaskes jævnlig. Har ingen tatoveringer eller andre selvdestruerende metaller hængende i mine kødelige dele, selvom min første uddannelse var til søs, hvor jeg sejlede verden rundt flere gange. Ens naturlige legeme, kan ikke forskønnes med tuschtegninger og metal. Sådanne handlinger er degraderende for den skønhed man er skabt i, uanset hvordan ens fremtoning end er.

Der har været sociale kampe, verbale stridigheder, flere endda mellem samfundet og mig. Uoverensstemmelser med skat, moms misforståelser, færdselsregulering, spildevands urimeligheder, forurenings problemer, våbenlovs idioti o.a. men alle disse sager, hvoraf nogle har strakt sig over flere år har dog aldrig ført til domsfældelse mod mig, men tværtimod givet mig medhold og alle er udkæmpet ene og alene mod systemet.

Kærligheden har været en oplevelse, som har præget mig gennem hele livet. Både de lidt sporadiske såvel som de længerevarende, men især om et vil jeg gerne berette. Det forhold sig således, at gennem de cirka 10 år hvor vi elskede hinanden, nedskrev hun sine erindringer og da den 400 siders kærlighedsroman, ”En cirkusprinsesses erindringer” kom tilbage fra tredje forlag med nogle skarpe bemærkninger om, at bogen var alt for følsom og intim, så brændte hun den. Jeg græd, da jeg mange år senere blev gjort opmærksom på denne historie.

Mine mange studier, læsning af åbenbarings bøger og dertil knyttet stof havde ført mig dybt ind i sindets mest selvstimulerende områder. Jeg havde visioner, som var yderst svære at beskrive, endsige forklare til de mennesker som fandt vej forbi mit hjem. Livet således som jeg levede det, var i al sin simple enkelthed en tilstand af harmonisk stilhed, ro og fordybelse bortset fra en del hanegal og lidt motorsavs spektakel, når naboen engang imellem forberedte sit brænde.

Jeg var blevet bevidst om vores menneskelighed og vores guddommelige oprindelse og med baggrund i Urantia bogen, fundet engang i 1976, og hvor der er beskrevet en noget usædvanlig hændelse, som under visse særlige omstændigheder og i relation til menneskers udvikling, kan finde sted, når visse bestemte faktorer er til stede i mennesket og dette er nået frem til et niveau af selvstændig modenhed i sit første liv som dødelig, hvor den maksimale erkendelse i perfekt samarbejde med det guddommelige i mennesket er synkroniseret, forenet og harmoniseret med det højeste som mennesket kan opnå, så opstår der et fænomen, fusionsglimtet.

Den naturlige, fysiske død er ikke en uundgåelighed for de dødelige. De avancerede evolutionære væsener, på enhver verden i universet af universer, der i deres dødelige tilstand opnår den forestående status af en sandsynlig forening af sjæl og ”åndelig tankeretter” (åndelig mentor), dør ikke; de er overført direkte fra det kødelige liv til næste tilværelsesniveau. Denne oplevelse med overførsel fra det materielle liv til en højere tilstand – den udødelige sjæls fusion med den iboende Retter forekommer med en frekvens, der stiger i forhold til den evolutionære udvikling af planeten. Dødelige observatører kan ikke se noget af deres overførte borgere efter fusionsglimtet. Sådanne overførte sjæle begiver sig på en særlig måde direkte til en opstandelses position i den dertil passende uddannelses verden på næste niveau. Disse overførelser af levende mennesker til den næste verden er under opsyn af en ærkeengel.

Kunne du blot besøge en planet i et avanceret udviklingstrin, ville du hurtigt forstå årsagerne til eksistensen af denne differentierede modtagelse af opstigende dødelige på de højere uddannelsesverdener. Du vil straks forstå, at væsener som har bevæget sig videre fra sådanne højt udviklede niveauer er parate til at genoptage og fortsætte deres Paradisopstigning langt forud for den gennemsnitlige dødelige som ankommer fra en uorganiseret og tilbagestående verden som Urantia. (jorden)

Den store 2100 siders Urantia Bog er uden tvivl den mest avancerede bog, der i dag findes på kloden. Dens tilblivelse i perioden 1911 og frem til 1942 og senere trykning i 1955, forbliver i al evighed et mysterium. Urantia Bogen er den seneste epokegørende præsentation af sandheder til de jordiske væsener på Urantia, som denne planet hedder. Urantia Bogen hævder modigt at være en åbenbaring af sandheder til vores verden fra superuniversets hovedkvarter. Det er ret bogstaveligt et geni-arbejde, der er forfattet af en gruppe himmelske væsener, hvis IQ’er vil blive målt i 1000’erne efter vores standarder, overbragt fra en verden udover den verden vi kender. Blandt andet kan Urantia Bogen være det mest magtfulde bevis nogensinde, at der er et andet intelligent liv i universet. Et af de mest dybt inspirerende, trøstende principper, der findes i Urantia Bogen, er, at hele universet er mobiliseres bag indsatsen for at hjælpe menneskeheden, både på denne og andre planeter, med at udvikle sig. Vi opfordres til at forstå, at denne udvikling vil finde sted ved at overvinde vores frygt og følelser af adskillelse fra Gud og hinanden, både kollektivt og individuelt. Selvom bogen beskriver mennesker som den laveste form for skabning, der er i stand til at genkende Guds eksistens, understreges det også klart, at der ikke er nogen åbenbar grænse for vores skæbne, når vi stiger op mod vor Skaber efter afslutningen af ​​vores dødelige karriere.

Det guddommelige næstekærligheds budskab eller den Gyldne Regel, om: ”at gøre mod andre, hvad man ønsker disse bør gøre mod en selv.” er ikke kun en floskel, men en universel lov. Selve essensen om at dele, at udvise næstekærlighed, på trods af alt, er noget som allerede tidligt i mit liv udfordrede mig. Derfor begyndte jeg allerede for mere end 20 år siden, at kontakte mange af samfundets forskellige kulturpersonligheder, som hver på deres egen måde, enten gennem det ene eller andet medie, havde udtrykt tanker og mening om emner som jeg fandt af betydning. Alt mellem ateister til fundamentalistiske kristne, forfattere, kosmologer og intellektuelle, ja, faktisk så kontaktede jeg en stor bred vifte af personligheder, som jeg fandt ”modne” til en fordybelse i Urantia Bogen. De modtog alle, både en lille hilsen og bogen fra mig. Ikke på opfordring eller efter henvendelse, men uopfordret og som boggave, ene og alene, fordi de var egnet til at videreudvikle de tanker og ideer som de gennem de forskellige medier havde givet udtryk for og som samtidig havde en berøringsflade, med tangerende emner omtalt i Urantia Bogen.

Den danske oversættelse kan findes her:

https://www.urantia.org/da

http://urantia.nyc/dan01/toc.html?cc4840&cc4840

Af årsager, som er mig ubekendt, reagerede ingen af de mere end 50 personligheder, der modtog boggaven, på nogen måde. Frygten for kulter, sekter, hemmelige loger, ja næsten alt, der på nogen måde synes at relatere til religion, er ret udbredt blandt den brede danske befolkning og især i kultureliten, men sådan behøves det naturligvis ikke at være i al fremtid.

Undervisning eller uddannelse i gudforståelse og næstekærlighed er ikke en religion, men alene en medmenneskelig kvalitet, en social værdi, til gavn for den enkelte personlighed, individet, dets sjæl og samfundet som helhed.

Hvad jeg her omtaler er ikke religion, men selvudviklende religiøsitet. Menneskets åndelige og dermed sjælelige udvikling er altid og kun et personligt anliggende som den enkelte må udvikle efter bedste evne, i samarbejde med det iboende gudfragment.

For er det ikke sådan, at vores forhold til universets Skaber er personlig og er det ikke sådan, at kun den, som af egen fri vilje og med viljebestemt motivation har valgt at leve i bedste overensstemmelse med den Gyldne Regel, således som denne som engang blev formuleret i menneskets udvikling, af verdens forskellige kulturer og civilisationer og som Jesus så smukt udtrykte det:Og som du vil, at andre (menneskene) skal gøre imod dig, gør ligeså også til dem.”

Ja, dette er universets højeste lov – hvor svært kan det være? at indrette et samfund på denne lov, integreret med grundloven, retssystemet og menneskerettighederne i en højere symbiose.

Selv hvis man ikke ved, hvad menneskelig kærlighed er, skal man stadig dele rigdom. At elske et menneskeligt potentiale ubegrænset – er at dele virkeligheden. Den tid, hvor vi dødelige bor her på jorden, er bare en dvaletid  – før det universelle sind præsenterer sig selv.
Fremskridt forandrer sig for evigt, forandret i en uendelig realitet i sindet, for at bevæge sig fremad gennem kreative manifestationer af universelt sind for personlighed – mod den højeste skabelse af universel kærlighed.
Universel kosmisk kærlighed i sit sande potentiale er ikke knyttet til det menneskelig køn som sådan, men forbliver alene knyttet til kreativ ånd.

Det er nemt at tage tøjet af og have sex. Folk gør det hele tiden. Men at åbne sin sjæl til nogen, for at lade dem komme ind i din ånd, tanker, frygt, håb, drømme … der bliver det virkelig nært. Det er nogle gange bedst at beholde tøjet på!

“Vær den forandring, du ønsker at se i verden.” og den anden er: “Vi er de vi har ventet på.”

Vi kan bruge vores liv på at lade verden fortælle os, hvem vi er. Normal eller sindssyg. Hellig eller sexmisbruger. Helt eller offer. Lad historien fortælle os, hvor gode eller dårlige vi er. Lad vores fortid bestemme vores fremtid. Eller vi kan selv bestemme. Og måske er det vores opgave at opfinde noget bedre?

I et af mine inspirerede øjeblikke sagde jeg engang: ”Skab det, du ser der mangler i denne verden.”

Min historie fortæller helt klart, at der er blevet skabt en del, sådan rent fysisk og åndeligt, men også at det mest værdifulde stadig er foran mig.

Det jeg gerne ville, nemlig forsøge at selvudvikle og uddanne min sjæl for at opnå et niveau, hvor jeg kunne modtage fusionsglimtet og dermed forlade jorden uden at dø, sådan rent fysisk. Jeg vil forberede min sjæl på næste niveau, allerede mens jeg stadig er her, ved at harmonisere mit indre væsen og natur med det guddommelige fragment som er iboende i mig og som beriger mig med guddommelighed mens jeg modsat beriger den med kærlig menneskelighed.

Det er netop denne opgave eller test om man synes, der er udfordrende og prisværdig. Forsøget på at guddommeliggøre det menneske man er, samtidig med at man menneskeliggør den Guddommelige. For kan uddannede himmelske guddommelige Sønner kvalificere sig til at komme ned til os, således som Jesu af Nazaret og andre før ham gjorde, så skulle det vel også være muligt for os mennesker at uddanne og kvalificere os til en opstigning på guddommelig vis.

Det er sket tidligere og kan sagtens ske igen og selvom jeg ikke selv, hverken kan vurdere eller har indsigt i hvorvidt den vej jeg nu engang har valgt, vil fører mig mod dette mål, i et passende tempo med de rette kvalifikationer, så finder jeg eksperimentet eksperientielt muligt.

Der, hvor jeg i dag er, synes det at være muligt. Den erfaring og visdom som er opsamlet gennem hele livet, peger fremad og der er intet i min nuværende åndelige tilstand som på nogen måde signalerer eller indikerer at denne tanke om fusion med det guddommelige ikke er en kosmisk realitet.  Det er for mig meget mere end et eventyr eller en science fiction fantasi – det er selve den kosmiske virkelighed, hvorfra jeg kom og hvortil jeg nu forsøger at vende tilbage, dog ikke som en tanke men som en veluddannet semiguddommelig ånd.

Den udødelighed som de religiøse gennem den sidste halve million år har talt om, er ikke en illusion, men en gave givet til dem som søger sandhed, skønhed og godhed.

Selv den første informationskilden for 500.000 år siden var guddommelig og alle de 4 efterfølgende globale epokegørende åbenbaringer bekræfter dette på hver deres måde. De mange personlige og mere menneskelige åbenbaringer som er opstået individuelt, omtaler og sandsynliggør ligeledes det evige livs eksistens. Et liv i evig progression fremad, indad og opad mod guddommen og dennes guddommelighed. Den kendsgerning at vores evolutions udvikling er berørt af misligholdelse fra nogle himmelske væsener, som tidligere var til stede hernede for at hjælpe og som handlede på egen hånd mod de guddommelige planer, forringer ikke det kosmiske faktum, at den guddommelige administration, både i lokalsystemet, lokaluniverset og superuniverset, alle efterfølgende og vedvarende og værdifuldt arbejder på at hjælpe den enkelte og hele menneskeheden fremad mod en verden i liv, lys og kærlighed.

Med Liv, Lys & Kærlighed vil vi forandre os selv og verden, såfremt vi ikke glemmer at: “Give vores liv til at bevise, at kærlighed er den største ting i verden.”

Mange, kærlige og broderlige hilsner til mine medmennesker på livets vej – både dem jeg kender, og dem jeg ikke har mødt endnu….  Jean A.A. Ascher

 

 

 

 

Advertisements

About Yourantiaman

About me there is not much to say..those who know dont talk and those of you who read will know. With Light, Life & Love will we change ourselves and the world as long as we don't forget to "Devote our life to proving that love is the greatest thing in the world."
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s